You're my... What? ~ Nille

**Colling** Søn Jan 20, 2013 8:34 am

Sted:Nede i byen, ved butikker og en større vej
Tid: kvart i tolv
Vejr: Solen skinner, men der ligger is og sne rester rundt omkring. Lettere køligt
Årstid: Tidligt forår
Påklædning: [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link]

Solens stråler fik asfalten til at skinne og flere af væsnerne der gik rundt nede i byen denne formiddag, bar solbriller for ikke at blive generet af solen. Men en af de personer der ikke havde nogen på, var Colling, og det var noget han inderligt fortrød. Selvom det kun var tidligt forår, så var solen skarp, og den irriterede hans øjne, hver gang han løftede dem bare en smule op, derfor gik han med bøjet nakke.
Han missede med øjnene og så rundt på de mange andre der gik og kørte rundt nede i byen. Han sukkede over alle de letpåklædte unge mennesker og væsner, som lignede nogle der troede det var sommer. Han trak sin jakke tættere omkring sig og lod sit blik falde mod jorden igen.
Hænderne blev hævet da han trak huen længere ned i panden og han fik derfor ikke set sig for, da han besluttede sig for at gå over vejen. Bilerne skulle nok sætte farten ned og holde tilbage, og hvis de ikke gjorde, så ville han bare manipulere dem til at gøre det, inden de ramte ham.
Overvejen, ingen problemer, det havde han gjort før. Men han havde dog overset noget, der endte med at have stor betydning for resten af hans liv. En bunke sne og is lå på gaden der hvor Colling ville gå over vejen, hans fod blev placeret forkert på bunken og han mistede balancen og gled. Og da vidste han godt hvad klokken havde slået. Lyden af en bil der kom kørende imod ham, der midt på vejen, skræmte ham, men han nåede ikke at reagere tids nok til at kunne få billisten til at stoppe. Han lukkede øjnene og gjorde sig klar til hvad der nu ventede...

//Dårligt, I know, men min hjerne kan ikke noget lige nu --'

Gæst Søn Jan 20, 2013 8:56 am

Find en du kan beskytte.
Ha! Det var lettere sagt end gjort! Men... Hun havde intet andet valg. Hun måtte finde en... Men det skulle være en der seriøst fortjente det, og havde brug for det. Hun så rundt. Alt så fredeligt ud... Solen skinnede, og irriterede øjnene. Det irriterede også hendes, men hun dækkede det lidt med sit lange brune hår. Hun havde en hvid tanktop på, samt en sort jakke. Sorte jeans, og sorte converse sko. Hun så lidt ned, og var i sine egne tanker... De sølvgrå øjne så op igen, og fik øje på noget længere henne... En dreng var gledet i sneen, og en bil var på vej derhen. Hun spærrede øjnene op.. Nu havde hun chancen! Hun begyndte at løbe. Hun var hurtigt derhenne... Og selvom hun var lidt bekymret for sit liv... Greb hun fat i drengens trøje, og rev ham med. Hun var hurtig, elegant, og trådte nøje forbi de glatte steder. Hun sagde intet, men stoppede op ved fortovet, og så på ham. "Er du godt gal i hovedet? Du kunne være blevet dræbt!" Snerrede hun, men kom så i tanke om. *Årh forhelvede.* Hun sukkede, og bed sig i underlæben. Nu var hun hans skytsengel.

**Colling** Søn Jan 20, 2013 9:11 am

Øjnene var klemt hårdt sammen, og han var så ufokuseret, at han ikke en gang lagde mærke til det nye sind der kom nærmere. Og selvom sindet ikke var et normalt et, som et menneskes, var det heller ikke som nogle af de væsner han havde mødt's.
Da han åbnede øjnene stod der en ung pige foran ham, og skældte ham ud. Han var ikke længere nede på vejen, men på fortorvet. Han vidste ikke helt hvordan, men han havde på fornemmelsen af, at hun ikke var et helt normalt menneske. Der var noget over hendes hjernefrekvenser der undrede ham.
Det snerrende tonefald som hun talte med, gjorde ham rasende. Troede hun virkelig at han frivilligt var faldet, eller måske direkte hoppet ud for an bilen? Han havde jo ikke et dødsønske vel?!
Han lukkede sine øjne i, og tog en dyb indånding inden han valgte og svare. Han rettede på sin hue og åbnede øjnene, klar med et svar der bare ventede på at komme ud af munden på ham og ramme, lige så hårdt som hendes havde ramt ham, men så hørte han hendes tanker. Han blev forvirret. Han troede først at det var noget hun havde sagt, og derfor nåede han ikke at komme med sin kommentar, men endte op med at spørge om noget, han måske ikke skulle have gjort.
"Årh forhelved, hvad?"
Da han havde sagt det, blev han bevidst om, at det ikke havde været hendes mund der havde formet ordne, men hendes hjerne der havde tænkt dem. Han var helt klart afsløret. Hans øjne begyndte at flakke nervøst rundt, han kunne lægge den tanke ind i hendes hoved, at han ikke havde spurgt, men hvis det ikke lykkedes ordenligt, så ville hun for alvor opdage at han ikke var normal. Men ud fra hendes hjernebølger, var hun det jo heller ikke.. Men frekvenserne havde jo løjet før for ham...

Gæst Søn Jan 20, 2013 9:26 am

Nille fik et chok da drengen pludselig sagde noget... Hva... Hun så overrasket på ham. Hvordan kunne han..? Hun var chokeret, og det var tydeligt. Hvordan... Nej... Han var ikke normal! *Han kan læse tanker!* Kuldegysningerne var tydelige, og hun fik det pludselig helt dårligt... Hun kneb øjnene lidt sammen, og lagde armene over kors. Hun brød sig ikke om det. Han skulle holde sig fra hendes hoved... Tænk hvis hun tænkte en tanke om hvor... Nej, nej! Ikke tænke det! *Han er ikke menneske.* Nej, det var skam tydeligt. Hun sukkede, og masserede sine tindinger.
"Lad være med at læse mine tanker!" Snerrede hun... Men tog sig så sammen. "Årh forhelved, jeg er din skytsengel, Colling Keehl." Hun smilede skævt, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kneb øjnene lidt sammen. "Og du er en bevinget fra guds side af." Hun grinede kort. "Ej, undskyld... Men sådan nogle ting kommer jeg til at vide." Hun trak på den ene skulder. "Men ja, mit navn er Pernille Guardian Night, men kald mig Nille."

**Colling** Søn Jan 20, 2013 9:48 am

Forvirringen i hendes blik var også tydelig i hendes tanker, selvom han ikke prøvede at læse dem, skete det bare nogle gange at nogle tanker var så stærke, at de brød igennem det skjold han satte op i daglig dagen.
Han kan læse tanker! Hun lød ikke ligefrem imponeret over hans evner, da hun tænkte tanken. Han hadede det. Hvorfor ikke bare være normal, eller bare ikke have en sær evne der gjorde at han vidste noget om folk, han ikke ville?
Han er ikke menneske, nej, og det var hun vidst heller ikke. Hvordan skulle hun ellers vide det? Og hendes hjernebølger, de lignede ikke nogen han havde mærket før. Men hvad var hun..?
"Jeg læser dem ikke med vilje!" Hans stemme var klagende og undskyldende, som en lille drengs ville være, hvis han blev beskyldt for at gøre noget, han ikke kunne forhindre.
Det næste hun sagde, chokerede ham. Han var hans hvad-for-noget?! Skytsengel?! Han anede ikke hvad han skulle sige. Denne pige skulle beskytte hans liv indtil den dag han skulle dø? Men han havde jo selv en lignende opgave, han skulle beskytte Garret. Ikke at han var tvunget til det ligesom denne pige var, men stadig. Hun havde lige reddet hans liv... Han burde vel takke hende, kaste sig om halsen på hende og tilbede hende. Men han gjorde ikke noget af det. Han rakte bare sin hånd frem, helt robot agtigt.
"Hej Nille... " Hans stemme var helt neutral, men så kom han til sig selv og smilte skævt til hende, hey, det skulle da ikke skille dem ad, tvært imod. Hun vidste snart mere om ham, end han vidste om sig selv.
"Jeg... Jeg undskylder meget for at det er mig du har fået ansvaret for, og for alt det, jeg kommer til at udsætte dig for..." Han klukkede kort.
"Og du bliver ikke arbejdsløs lige foreløbigt..." Han lo igen og tog sin hånd til sig og rettede på sin hue igen. Dette skulle nok blive spændende...

Gæst Søn Jan 20, 2013 9:57 am

Han virkede chokeret. Godt, så vidste han hvad det betød for hende. Chok, glæde, og alligevel frygt. Hun smilede skævt til ham. Endelig havde hun fundet den hun skulle beskytte... Og han var udødelig! Eller, det mente hun i hvert fald han var... Var Bevingede ikke udødelige? Det mente hun. Nuvel, han skulle stadig have hjælp, og hun havde ikke tænkt sig at vige væk fra hans side, eller hvad man nu sagde... Nej, vent? Side? Var det ikke sådan noget kæreste-halløj? Uadr! Okay, han var pæn, men... Ellers tak. Så... Hans bagside? Nej... Årh! Det skulle hun slet slet slet ikke diskutere med sig selv lige nu. *Selvom han er pæn, så ... Nej tak.* Hun tænkte det med vilje. Han skulle vide det, hun vidste jo ikke helt hvordan han var.
"Jamen, kan du ikke stoppe det på en eller anden mærkelig måde?" Spurgte hun roligt, og smilede uskyldigt... Ja, uskyldigt. Hun var uskyldig. Men hun skulle gøre hvad hun kunne gøre for at beskytte Colling, dræbe, stjæle, og narre folk... Måske endda lyve. Nuvel, det måtte hun finde ud af.
"Goddag." Hun tog imod hans hånd, og trykkede den. Hun tog den hurtigt til sig da hun ikke brød sig om at røre mænd... Hun lagde igen armene over kors.
"Det er okay, jeg vidste allerede at hvis jeg hjalp dig... Så ville vi være forbundet, og nej ikke på den kæreste-halløj måde. Du ved hvad jeg mener." Hun trak på den ene skulder.
Hun grinede kort af hvad han sagde.
"Det lyder godt! Jeg er frisk på det meste..." Hun så rundt. "Skal vi snakke om det her et andet sted?" Hun skar kort ansigt, og trippede lidt.

Sponsoreret inhold

You're my... What? ~ Nille

You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille

Sv: You're my... What? ~ Nille