et nyt bekendtskab ~ Hazel

**Jaden** Man Maj 14, 2012 12:21 am

Sted: biblioteket
Tid: efter hans sidste time lidt efter 17:30
Vejr: regnvejr
Årstid: forår
Påklædning: sort hættetrøje, sorte bukser og sønner slidte sko. skuldertaske med bøger i.
Jaden havde gået han ved ikke hvor længe og farede vild han ved ikke hvor mange gange, men nu havde han da fundet biblioteket, han sukkede lettet og satte sig ned på den nærmeste ledige stol. han lod ikke mærke til hvem der var omkring sig men det var han jo også lige glad med. han sukkede endnu en gang, og så for første gang i da træt ud. han havde ikke sovet i næsten to døgn. og kunne falde om hvor og hvornår det skulle være. han måtte tage sig sammen. han var jo medlem af maláco' klan, og end da hendes efterkommer.

han bukkede sig ned efter sin historiebog og sine notater selvom siderne var blanke. han kunne ikke få sig selv til at skrive om han troede det var sandt eller falsk for han vidste jo det passede. også historierne om Martha Maláco. også historien om ham selv var sand, om så han ville indrømme det eller ej. han havde været sammen med en skygge men han fortrød det ikke. han havde elsket hende. han sukkede igen og mumlede lavt " ud af mørket, tag min hånd. ud til lyset og dagen. glad for vær en dag, dagen har skænket. glad for natten og månens lys. tag min hånd, og hånd i hånd vi gå. natten har skænket os det dystre, dagen har lyset os givet. døden skabte os, af hvad der var tilbage. ud af mørket, tag min hånd. skabt med os et djævelsk bånd.vi efterkommere, af dagen og natten, ud af mørket tag min hånd " han elskede og hadede det vers på samme måde som han elskede og hadede sig selv. han åbnede bogen og begyndte at læse om Wanderlins forræderi.

**Hazel** Man Maj 14, 2012 8:23 am

Påklædning ~ En kjole der går til knæene i sort, et par sølvfarvede ballerinaer og en sort skuldertaske.

Hazel gik rundt i gangene på Akademiet. Hun var lige kommet hertil. Hun var født - eller det ville jo så egentlig sige at hun var blevet skabt, eftersom hun jo var en Skyggejæger - og opvokset i England. Hun var blevet skabt engang i 1600-tallet og havde boet i England indtil 1900-tallet. Godt nok lidt on-and-off eftersom folk jo ville finde ud af hvem hun var, og hvad hun var, hvis hun blev der alt for længe af gangen. Hun var medlem af Inzz' klan, da den jo eksisterede i England. Det var den første klan hun havde hørt om, og de havde tilbudt hende at tage hende under deres vinger, som man nu engang plejede at sige det, og hun havde takket ja. Hun var begyndt at udvikle en personlighed ved 4-5'års alderen som alle andre Skyggejægere gjorde. Lige fra starten af havde hun været en høflig ung pige. Og da hun voksede op, en høflig ung dame. Nutildags ville folk nok kalde hende for en teenager. Selvom hun havde levet i flere århundreder.. Men det vidste de jo selvfølgelig heller ikke noget om.. Hun gik længere ned af en af gangene da hun pludselig hørte noget meget velkendt. Et vers som hun havde fået fortakt hver aften inden hun skulle sove da hun var mindre. "Ud af mørket, tag min hånd. Ud til lyset og dagen. Glad for hver en dag, dagen har skænket. Glad for natten og månens lys. Tag min hånd, og hånd i hånd vi går. Natten har skænket os det dystre, dagen har lyset os givet. Døden skabte os, af hvad der var tilbage. Ud af mørket, tag min hånd. Skabt med os et djævelsk bånd. Vi efterkommere, af dagen og natten, ud af mørket tag min hånd." Hun sagde det med en lav stemme og gik hen imod den stemme der også havde sagt det. Det måtte være en Skyggejæger som hende selv..

**Jaden** Tirs Maj 15, 2012 2:23 am

Jadens opmærksomhed var langt fra tilstede, han lagde ikke en gang mærke til hvad det var han læste. og han lod sig ikke mærke med de andre på biblioteket. ikke en gang deres tanker kunne trænge i gennem. hans mentale parader var helt oppe efter historie timen. helt ærligt han skulle tage stilling til hans egen historie. og de påstod fanden æde mig at det ikke passede. * ja jeg blander fanden og satan ind i det her, så længe det ikke er dag og nat. eller skulle men sige Dann og Hjar. som var de betegnelser der af mange blev brugt men bare forkert* det kunne han forholde sig til sin tro.

jaden lukkede bogen og åbnede den så igen. denne gang på historierne om Maláco. han sukkede og havde mest af alt lyst til at brænde den del. hvis nu hun aldrig havde mødt nattens jager eller gåde af dødens sti. så ville hans liv være nogenlunde normalt.

**Hazel** Tors Maj 17, 2012 8:34 am

Hazel gik videre og kom så til midten af biblioteket - sådan cirka i hvert fald.. Hun vidste ikke rigtig hvor stemmen var kommet fra, men besluttede sig for at finde sig en god bog i stedet. Det var hendes første dag på Akademiet og hun kendte ingen. Hun havde heller ikke haft nogle timer endnu. Hun gik hen til bøgerne om kærlighed. Kærlighedsromanerne. Hun elskede at læse dem. Men det gjorde hende dog en smule trist at tænke på at hun nok aldrig selv ville finde noget af det der stod på så mange sider, i så mange bøger. Hun kunne godt fornemme alle folks tanker omkring hende. Det var faktisk ikke altid særlig rart at være tankelæser. Selvom det da var meget nyttigt nogle gange..

//Sorry at det ikke blev længere.. Kreasvigt D:

**Jaden** Fre Jun 08, 2012 5:56 am

// det gør ikke noget
jaden rejste sig og lukkede bogen i, han kunne ikke mere. han sad et eller andet sted nede bag alle kærligheds romanerne. han rejste sig for at gå og så ikke pigen før han var gået ind i hende.. han skulle til at undskylde men så, så han hendes aura. han stivende og gik bagud.. en skyggejæger. og så tog han et skridt bagud igen. han ville lægge en smule afstand til hende.. " det må De undskulde" han talte hurtigt og lavt. en skyggejæger men det var ikke til at vide hvilken klan.. det kunne være hvilken som helst... kunne det ikke? jo det kunne det. han tanker var forvirret og hurtige.. hvis skyggejæger der var tankelæser ville hans tanke komme så hurtigt at ikke en gang hun ville kunne følge rigtig med..

jaden så ned på sine sko for at samle sig. han lukkede øjnene. * Ud af mørket, tag min hånd. Ud til lyset og dagen. Glad for hver en dag, dagen har skænket. Glad for natten og månens lys. Tag min hånd, og hånd i hånd vi går. Natten har skænket os det dystre, dagen har lyset os givet. Døden skabte os, af hvad der var tilbage. Ud af mørket, tag min hånd. Skabt med os et djævelsk bånd. Vi efterkommere, af dagen og natten, ud af mørket tag min hånd... maláco Maláco det forbande navn den forbande slægt den plads han skulle tage han ikke ville havde Azel hvor er du når man virkelig skal bruge dig* han åbnede øjnene igen og så op på pigen....

**Hazel** Lør Jun 09, 2012 6:07 am

Hazel gik lidt i sine egne tanker, og lagde derfor heller ikke mærke til den fyr der kom og stødte lige ind i hende. Hun glippede lidt med øjnene og viftede så afværgende med hånden. Hun smilte venligt og imødekommende til ham. "Det går skam nok. Ingen skade sket." Hun så meget blid ud. Ikke en pige man ville forvente havde dræbt folk. Men.. Det var jo heller ikke fordi at hun bare gik ud i byen og dræbte enhver hun havde lyst til. Nej, slet ikke.. Faktisk havde hun lovet sig selv ikke at dræbe en eneste person mens hun opholdt sig her på Akademiet. Men nu var hun jo også lige kommet for omkring en dag eller to siden. Sååå... Hun kendte ingen og hun anede ikke hvor hun skulle begynde. Derfor var hun altså nu bare taget hen på biblioteket. Så kunne hun da i hvert fald læse lidt. Som om hun ikke havde læst nok bøger i alt den tid hun havde levet i. For det var jo helt klart ikke så kort en tid. Hun havde ikke engang tal på det længere. Så gammel var hun i virkeligheden. Hun betragtede ham fyren en smule. Han lukkede øjnene og hun vidste ikke helt hvorfor.. Men hun ville ikke trænge sig på. Og desuden var hun en ret genert pige, egentlig..

**Jaden** Tirs Jun 12, 2012 3:43 am

jaden der var helt i sort og tasken han havde over skulderen, så nærmere på denne pige foran ham. " det må De virkelig undskylde om forladelse, er De sikker på De er okay..." jaden brug af De og alt det der var måske lidt for meget, men han havde altid lært at man skulle være høflig. han slog blikket ned og så på hans endnu en gang så spænderne sko. de sko der var blevet lavet så mange gang han ikke længere talte det. lige nu virkede det så fristende at gå i et med sine omgivelser. " jeg beklager meget jeg så Dem ikke. det beklager jeg meget " han så op der kom noget bedrøvet over hans ansigtsudtryk. det bedrøvet og sorgmodlige kunne også høres i hans stemme.
// beklager lidt længden

Sponsoreret inhold

et nyt bekendtskab ~ Hazel

et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel

Sv: et nyt bekendtskab ~ Hazel