I stalden - Åbent emne

**Rochelle** Søn Nov 18, 2012 7:30 pm

Tid: 14.25
Sted: Staldene
Vejr: Klart, lunt og solrigt
Omgivelser: Heste, men ingen andre fra akademiet
Påklædning: Trøje uden ryg, cowboybukser, gummisko og en rødbrun læderjakke til at dække vingerne.

Rocky kom gående langs staldene med hånden let glidende hen over stalddørene. For ganske få dage siden, var hun ankommet til Akademiet fra en normal skole i England. Hun havde sin yndlingsjakke med, i tilfælde af at der kom nogen. På hendes tidligere skole, havde hun altid gået med den jakke, indtil den en dag blev flået af hende af nogen og havde afsløret hendes store, hvide vinger. Nu gik hun her. Hun stansede foran en stald med den smukkeste hingst, hun nogensinde havde set. Den havde strømlinet pels, sort som kul og dybe, mørke øjne.
"Hej med dig." sagde Rocky lavt. "Hvad hedder du?". Hun aede hesten på panden og gav sig til at se efter et skilt. Hun fik øje på det næsten øjeblikkeligt; et messingskilt, der hang på stalddøren med navnet Blackjack ridset ind. "Blackjack?" mumlede hun. "Jamen så hej Blackjack. Jeg hedder Rochelle. Fra nu af, er du min favorit.".

**larka** Tirs Dec 18, 2012 3:38 am

påklædning: en sort t-shirt og korte bukser. Nike sko, en kort jakke i sort læder. bare i tilfælde af noget skulle gå galt.

Larka gik langsomt over imod staldene, han havde ingen ide om hvad i alverden han skulle der. men det var bedre end at havde time, han skulle ikke rigtigt bekymrer sig om at blive smidt ud. det var ikke før han kom ind i stalden han lade mærke til en svage fornemmelsen af engel? han rystede på hovedet det kunne sikkert også bare være ham selv. han var dybt i sine egen tænker. alt han ikke lagde mærke til at der var en anden der. og et eller andet sted var han også lige glad. han smilte da den ene af hesten støtte mulen med hans ansigt og han mumlede "jamen jeg da også glad for at se dig, black.." han strøg den forsigtigt over mulen og smilte, dog var det ikke et smil der nåde øjnene. man det var han og hans omgivelser van til. og det havde aldrig være et problem. jo på det sidste havde det været det, men det var jo kun på grund af Sam. den tænke fik ham til at le lavt og smile rigtigt. hun havde ikke andet end skabt kaos i hans liv og han kunne faktisk lide det.. hesten skubbede igen til ham, utålmodig som den var, men det var jo også sjældent Larka kom forbi... selvom det var hans egen hest. han sukkede "ja ja men det jo ikke lige som i gamle dage mere, det må du da forstå... " hesten var ikke helt almindelig, lad også bare sige at den kom fra underverden af. hvis han huskede rigtig, og dog kunne det ikke ses på den.
//håber det okay ^^

**Rochelle** Lør Dec 22, 2012 7:51 am

Der gik adskillige minutter, før Rocky kunne mærke tilstedeværelsen af noget. Normalt var hun hurtig til at aflæse, hvem eller hvad der var i nærheden af hende, men denne gang var det vanskeligt. Hun vendte sig om og fik øje på en sorthåret dreng lidt væk.
Rocky rynkede brynene. Hans udstråling gik imod hendes som to magnetiske poler, der stødtes fra hinanden. Men da hun jo var en engel, ville hun alligevel prøve at snakke med ham.
"Hej." sagde hun venligt og gik lidt hen mod ham. "Jeg hedder Rocky."

**larka** Søn Dec 23, 2012 6:51 am

Larka havde ingen opmærksomhed på den anden person i stalden. det var ikke derfor han var kommet, men hvorfor han stod her vidste han ikke. hesten skubbede igen til ham, denne gang var det på grund af at der bliv talt til ham. han sukkede og vendte sig mod pigen, eller skulle han sige englen?. Almine engel, ikke lige frem højst men eller ikke lavest. hun vare bare ikke af interesse. han hævede et øjnebryn, "og spurgte jeg til hvem du var eller hvad du hed?" han stemme var lav og kold, død som graven og hans læber smilte. Larka gik et skridt bag ud og lagde hovedet på skrå. han lod hans blik løbe op og ned af hende. undermåler, ja ikke det store problem, ikke for ham. men ville han kunne rydde hende af vejen hvis det blev nødvendigt, men selvfølgelig gjorde det ikke det. han fnys lavt og vente opmærksomheden, tilbage til hesten. han rystede svagt på hovedet, engle hvad var de til for? han strøg hesten han over dens side og sukkede. dens grønne øjne havde en hvis personlighed og den sorte pæls en hvis glød. Alt det minde ham om hvordan tingene var en gang.

**Garret** Søn Jan 06, 2013 6:33 am

jeg tænkte på om jeg måtte skrive med

**Rochelle** Søn Jan 20, 2013 3:50 am

Rocky hævede stødt det ene øjenbryn. Hun plejede ikke at være vrissen, men denne dreng virkede ret ubehagelig. Og nu tillod han sig at trampe på hende, når hun prøvede at være venlig? Øh, nej.
"Nej." sagde hun med en kølighed, hun ikke plejede at have i stemmen. "Jeg prøvede bare at være sød. Måske skulle du prøve det engang?". Hun kunne næsten mærke han vrede ved den sidste bemærkning, men man træder ikke bare sådan på en engel. Hun var ligeglad om hun fornærmede ham. Han startede, og hun havde i sinde at slutte det, uanset om det var med høflighed eller et skænderi.

//Selvfølgelig Garret Smile

**Garret** Søn Jan 20, 2013 3:59 am

jeg lagder lige larka svar og så kommer jeg

**larka** Søn Jan 20, 2013 4:22 am

Larke smilte og lagde hovedet tilbage han lo, klodt " jeg djævle yngel jeg skal ikke være venligt, eller sød for den sags skyld " *jeg en dræber, jeg skal ikke vise medfølgelse * han sukkede og strøg hesten over mulen. "eller hvad siger du, " han så på hesten der rystede på hovedet. han så ind i de grønne øjne og smilte. "du vil altså havde jeg skal prøve aldrig i livet" han strøg hesten over mulen igen. "så lad gå " han vendte opmærksomheden mod englen igen og smilte koldt. "larka hannes eller henters jeg bliver kladt begge " han sukke og så på hesten

**Garret** Ons Jan 23, 2013 6:19 am

Garret gik rund på skolens gang uden et formål, han sukkede lavt han ville ikke tage på kirkegården det ville være for farligt. på det her tidspunkt, det kunne nemt gå galt hvis han var der når solen gik ned. og tide havde det med at forsvinde for ham vis ikke han passede på. klokken var kun lidt over to måske halv tre han var ikke sikker. men han havde ikke flere timer så han havde ingen grund til at holde øje med tiden.

han kigge bare på muren foran ham og lagde hovedet på skrå hvor var stedet her ikke hjemsøgt af andet menneskers dø. han sukkede igen, hvis ikke han kunne tage på kirkegråden hvor kunne han så tage hen? han havde igen ide om hvor det skulle være. han havde hætte tøjren med lange ærmer på og hætten var over hans hovedet, hans mærke var ikke lige frem noget han var stolt af og det kunne jo ses på halsen og han venstre kind og han venstre hånd men kun på hånd ryggen. men på den anden side hvis ikke man kunne se dødens mærke på venstre over arm ville han bare tro at det sorte mønstre der havde bredt sig fra det var en lidt over drevet tatovering. det havde han det også fint med når han var ude blandt menneskene, de helt normale mennesker men her på stedet vidste mange hvem han var, hvad det ville sige hans mærke og hvad det betød og være en Wanderlin. han var endda den ene halvdel af Wanderlin tvillingerne og Amanda havde et hvis ry her på stedet. men det var vel noget han gættede på man fik når man havde været dødens højre hånd. nu var han jo blevet døden og Amanda stod helt sikkert ikke på hans side..

Garret gik ud af en af døren og stod nu og kiggede på skolegården. han smilte der var så fredeligt. han havde ingen ide om hvor han var på vej hen der han gik over skolegråden, man kunne vil kalde det en pulselig ide han havde fået. han vidste det ikke men det var som om der var noget der lige som dragede ham der til. han kom der sjælendt men nu stod han og vej halv vejs han mod standen, og ridebanerne. han vidste egentlig ikke hvorfor men han kunne vil lige så godt gå der han. nu han jo alligevel var på vej. kunne han ikke? han rystede kort på hovedet tænkt hvis nogen så ham. men hvad ville de få ud af det? han vidste det ikke. han åbnede døren og stoppede da han så der var andre. en engel nej... måske han var ikke så godt til at se forkæl på racerne, man hun var ikke menneske så ville hendes død, ikke se sådan ud. den anden en fyr... eller ældre herre, djævle yngle.. Larka hannes bevinget og udødelig. derfor kunne Garret ikke se hans død. ikke før Larka havde truffet en beslutning der ville bringe hans liv i fare, og med føre hans død. eller også hvis nogen valgte og dræbe Larka ville han kunne se det. men anden var et kendte andsigt inden for historien. Garret sukkede og mumlede "godefter middag" han smilte svagt og blev bare stående i døren
// wow krea

Sponsoreret inhold

I stalden - Åbent emne

I stalden - Åbent emne

Sv: I stalden - Åbent emne

RE: I stalden

Sv: I stalden - Åbent emne

Sv: I stalden - Åbent emne

RE: I stalden

Sv: I stalden - Åbent emne

Sv: I stalden - Åbent emne

Sv: I stalden - Åbent emne

Sv: I stalden - Åbent emne