Sv: New blood in the sun - Åbent

**Jaden** Fre Maj 11, 2012 6:28 am

" det kommer ikke bag på mig" JAdens stemme var henkastet. han kunne ikke samle tankerne. "gammel og gammel helt ærligt det en respektabel alder og jeg er ung i forhold til mine artsfæller." jaden lyd næsten fornærmet og men der var en latter i hans stemme.

jaden lod hans blik falde på Mason. "jeg er jo heller ikke her fra, men jeg mit navn er usædvanligt" han så ned hans stolthed havde fået nogle ret så voldsomme ar den gang. hans fortid begyndte endnu en gang at hjemsøge ham. selv om han helst ville være nærværende kunne han ikke. hans katteøjne blev fraværende det han genoplevede minderne fra den nat. jaden tog sig til hovedet i et forsøg på at stoppe det.
// ingen kreativitet beklager det ikke er så meget

**Mason** Lør Maj 12, 2012 1:00 am

Mason nikkede stille, og sad selv, med et ret så grinagtigt smil, imens Jaden fortalte. Det var nok lidt af en ubehøvlet kommentar han havde kastet efter ham. Men når man fik, at vide, at personen ved siden af en var ældre en sin egen bedstemor, men kun så få år ældre ud end en selv.. Så var det svært, at holde masken. "Beklager min gode herre. Men jeg er ikke rigtigt vant til, at omgås så.. velligeholdet menneske, i din alder. De fleste plejer, at være døde, på det stadie" Heldigvis kunne Mason godt fornemme den sjove hentydningen i Jadens sætning, der nok ville have skræmt ham ellers.

Han nikkede igen, og bemærkede godt, at Jaden virkede pludseligt fjern. Men alle havde vel minder, at døje med, når man talte om de tider. "Hvor er du så fra?" Han forsøgte, at lede Jadens tanker hen på noget andet. Han så ikke ud til, at være vild med det, han havde i hovedet lige nu.

//Helt i orden. Kender det godt selv.

**Jaden** Lør Maj 12, 2012 3:59 am

jaden fnyste " men sagen er jo lige at jeg ikke er et menneske. så det med at jeg er velholdt af et 'menneske' at være passer jo ikke. desuden har jeg set ud sådan her siden jeg var fire. " jaden kunne ikke holde en latter tilbage " men det ikke noget du behøver tænke over med mindre du altså vil det er jo helt op til dig" jaden sukkede han havde ingen ide om hvor længe han havde siddet her og han var også lige glad.

" jeg kommer fra et sted mellem helvede og underverden. det ikke lige frem et populært turistmål, og der kommer sjældent andre end min... familie... nej klan er nok det bedste ord at bruge. for vi er ikke rigtig i familie alle sammen men vi holder sammen det meste af tiden. hvis ikke men som mig dummer sig. men ellers holder vi skam sammen " jadens minder om den nat kom tættere på da han begyndte at snakke om sin klan. Maláco' klans. han som Maláco' efterkommer havde svigtet dem alle. men det var jo kun sket den ene gang. men al tillid og til tro forsvandt da de opdagede hans flåde vinger. og så var der jo ikke andet end at gå til bekendelse. " nu hvor du ved hvor jeg er fra, må jeg så have lov at spørge hvor de selv kommer fra?" jaden nysgerrighed måtte kunne ses også selvom han prøvede at skjule det.

men han var jo et dyr, og ville altid være det og denne Mason gjorde ham nysgerrig. men han var dog menneskelig nok til ikke at snage i hans tanker. det ville være umenneskeligt af ham at gøre det.

**Mason** Tirs Maj 15, 2012 10:11 pm

Mason rystede med et let smil på hovedet. "Nej, menneske er du nok ikke. Men dit ydre, ligner nu meget. Og fire? Wow... Der kan en mor hulke over, at hendes dreng bliver så hurtigt stor" Det var ikke ligefrem noget hans egen mor gjorde, eller havde gjort, da de voksne år begyndte, at tage fat om Mason. Derimod kunne hans forældre næsten ikke vente. De havde så mange planer for, hvad han skulle, og hvad han bestemt ikke skulle, at det meste i hans liv, knapt var blevet planlagt af ham selv. Derfor nød han virkelig, endelig, at være fri. "Jeg tænker meget. Så det kan nok ikke undgås" Han kørte en hånd gennem håret, og kunne næsten fornemme summen fra de mange tanker, både hans egne, og andres, der luskede rundt derinde. En sær fornemmelse.

Mason kunne ikke undgå, at få en smule store øjne. Ja, der fandtes menneske med overnaturlige kræfter. Ja, der fandtes Skygger og Skyggerjægere. Men, at man kunne komme derfra, eller rent faktisk bo det sted?! Det var ufattelig. "Igen... Wow! Du bliver da bare ved med, at overraske! Og nej, jeg tror ikke der er så mange, der vil vie deres liv, til at bor nær helvede. Det siger vel sig selv?" Bare tanken om, at bo et sådanne sted, fik det til, at løbe koldt ned af ryggen på ham. Han fik det dog en smule bedre, da han opdagede den nysgerrighed, han havde fået skabt, hos Jaden. "Hvor jeg kommer fra?.. Ja det lyder nok ikke så dramatisk som dit, men.. Brighton, Great Britain. Mit oprindelige hjem. Rigtig overklasses hus, og by" Han sukkede ved det sidste, himlende med øjnene over, at hans forældre syntes, at det var drønvigtigt, at bo et sted som der. Til tider havde det været fedt, at man var forkælet på den måde. Men meget familiekærlighed, havde der ikke været. Noget Mason savnede dybt.

**Jaden** Ons Maj 16, 2012 2:47 am

" mit yder liner kun fordi det ikke er mit, men påtaget for at falde ind med de andre" han kunne ikke lade være med at smile, men smilet falmede hurtigt. hans indre tog kampen op igen.

" Brighton, Great Britain. overklasse hmmm" jaden tænkte højt " overklasse? " han lagde hovedet på skrå og hans øjne var en blanding imellem nysgerrighed og uvidenhed. der var så meget han ikke forstod om mennesker og deres verden. men han var også opvokset langt fra denne og havde ingen ide om hvordan den var skruede sammen. uanset hvor mange gange han havde forsøgt at vende bunden i vejret og deres virkelighed på hovedet. han havde nærmest i flere til fælde været ved at flå ting fra hinanden uden at finde svar. hans verden var let og lige til, gjorde man ikke som der blev sagt eller løg man så ville man blive straffet. svigtede man familien eller klanen blev man udstødt og forladt. eller sendt væk. han selv var blevet sendt væk, og det var i håb om han ville vende tilbage og indse at det han havde gjort var forkert. men det var det jo lige netop ikke. skyggejægerne fik deres navn fordi de jagede i skyggerne. ikke fordi de jagede skygger. skyggejægerne havde eksisteret siden døden blev skabt. skyggerne kom først senere.

jaden sukkede og gav op, han lod det indre vinde og han skiftede endnu engang from. men denne gang kom vingerne også frem. natsorte og med from som en fugls. en ørns for at være mere præcis. de bar tydelige tegn på at have været mishandlet noget så grusomt igennem tiden. fjerene sad nogen steder skævt og nede i nærheden af ryggen var der ingen fjer bare ar og arvæv. de hang også ligesom hvis du er ked af det og hænger med skulderne. det gav altid folk et indtryk af at han var trist. han foldede dem på ryggen og var lige nu lige glad med hvem der så ham. en ravn lettede et sted og fløj hen over hovederne på dem. jadens dystre og dyriske udseende gjorde ham altid en smule mere skræmmende og se på men han vidste ikke hvordan Mason ville reagere.

**Mason** Ons Maj 16, 2012 3:36 am

Mason nikkede igen, men denne gang uforstående. "Påtaget?.. Hvordan påtaget? Har du stjålet en andens udseende, eller hvad?" Han grinede let af sig spøg, og bad på en måde til, at det ikke var sandt. Hvordan kunne han så vide, hvem der rigtigt så ud, som de gjorde?!

"Yup.. Overklassen" Hans udtryk var knap så humoristisk som før, og gik over til direkte undren, da Jaden lød helt forvirret ved ordet. Alle. Alle burde kender overklassen. De sociale rang. Snobberne, arbejderne.. Helved og Himlen. Ej, det anede han så ingenting om, men det var vel lidt det samme. "Ja altså, overklassen er det man kalder de rigtig rige folk. Dem som bor i store palæer, drikker te med hinanden, går i fint tøj, og tager med til fester og arrangementer, bare for, at blive set. Du ved.. Den slags?" Han fik et lille smil igen, da han hørte hvordan han faktisk omtalte, sig selv. Han var ikke den værste, men forkælet var han.

Da Jaden pludselig skiftede form igen, blev Mason i første omgang chokeret. Han var stadig utrolig uvant med det, eftersom det faktisk først lige, var kommet ind i hans verden. Han satte sig ret hurtigt normalt, men var lige ved, at skvatte ned af bænken, da vingerne dukkede op. "Hvad i?!... H-Har du vinger?! Kan du flyve?!" Hans stemme var på en gang begejstret, og rædselsslagen. Han befandt sig på bænkens kant, kun få centimeter fra, at falde.

**Jaden** Ons Maj 16, 2012 6:31 am

jaden havde ikke den fjerneste ide om hvad fanden det var Mason snakkede om. og han ville nok heller ikke få det, selv om han forsøgte af al kraft men nej. der var intet han kunne sammenligne det med. jo der var forskel på skyggejæger men det var alt sammen noget de selv var skyld i, hos ham altså. men der var selvfølgelig også forskel på klanerne. og det var meget med forskel på hvor man kom.

men noget han kunne forstå var Mason reaktion på det hele. * om han havde vinger?* jaden kunne ikke holde en latter tilbage. den var så helhjertet og venlig den kunne. "min kære Mason nu stiller du vist åbenlyse spørgsmål" han smilte og var på en gang menneskelig og det dyr der var inden i. " om jeg kan flyve, ja det kan lade sig gøre men jeg tvivler på at de kan bærer mig" han kastede et blik over den ene skulder. nej de ville helt sikkert ikke bærer ikke sådan som de så ud. ravnen der lige var fløjet over dem, landede på hans skulder. den havde bare ventet på sin chance til det. gud hvor Jaden dog hadede den fugl og samtidig elskede han den så meget man nu kan elske og holde af en fugl. den var jo bare et kæledyr, nej snarere en makker der ikke kan tale men er lige så irriterende. han smilte for sig selv

**Mason** Tors Maj 17, 2012 1:58 am

Mason kunne godt se, at hans ord ingen virkning havde. Måske havde han bare ikke oplevet, hvordan den rigtige verden var derude? Han måtte finde en anden måde, at forklare ham det på. Ja, måske endda en dag vise ham det? Idéerne summede frem og tilbage, men havde stadig svært ved, at holde fokus, på grund af vingerne.

Da Mason hørte hvordan han lo, fik han endnu et overrasket udtryk, smækket i ansigtet. Og dog fik varme fra latteren ham til, at falde en lille smule ned. Han satte sig en smule mere sikkert på bænken, og stirre undrende mod den åbenbart tamme ravn, der lige ville besøge dem. Personligt havde han intet imod fugle, så ravnen var okay med ham. Han kastede et kort og sidste blik, bagud på de faktisk noget slidte vinger, og skar en ærgerlig grimasse. "Undskyld det dumme spørgsmål før" Han smilede lidt over sig selv, inden han fortsatte. "Men hvad er der forresten sket, med dine vinger?" Han kunne godt regne ud, at det ikke var meningen, at de skulle se sådan ud. Var han mon styrtet?

**Jaden** Tors Maj 17, 2012 2:28 am

ravnen kom med en stille skraben og rystede næsten menneskeligt på hovedet da Mason stillede sit spørgsmål. hvad der var sket? " de er blevet flået" jaden lukkede øjnene og lod kort minderne tage over. han havde styr på det også alligevel ikke. han åbnede øjnene og så på Mason. " de blev flået af min bedste ven" han sukkede der var mere i det end bare det men han kunne ikke tale om det med mindre han blev spurgt.

historien om sig selv var ikke noget han normalt snakkede om men hvis han blev spurgt kunne han da godt svare men spørgsmålet var hvor meget af historien han ville fortælle og hvor meget han ville udelukke. endnu en gang kom ravnen med en lille skraben, en advarsel til ham om at der blev holdt øje, men det vidste han jo godt.
hun var blandt det smukkeste han nogen sinde havde set. Hun var skygge, tænke en gang at nogen så smuk kunne være noget så forkert. En aftale blev til to og to til tre. Hver nat sneg de sig ud for at mødes på engen. Men deres racer ville for altid skille dem ad, Jaden kendte konsekvensen hvis han blev opdaget i at være sammen med hende. og han havde da sandelig også taget den straf.

**Mason** Tors Maj 17, 2012 3:07 am

Mason stirrede fascineret mod fuglen, der næsten virkede som om, at den tog menneskelig del i denne samtale. Det kunne være utroligt, at drøne lidt rundt inde i hovedet på den, og se hvad man kunne finde. Men en hovedpine fra førhen, var langtfra gået væk. Det var også risikabelt, at bruge sin kraft, så mange gange i træk, på så kort tid. Øvet var han jo ikke ligefrem.

Mason tøvede. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, da han fik det, at vide. Af sin bedste ven?! Stakkels fyr.. ting. Ham. Han så forsigtigt mod Jaden, der lod til, at være langt væk, og spurgte uden, at vide om han blev hørt. "Men... Hvorfor blev de flået? Og så af ham? Jeg mener, hvis han var din bedste ven så..." Sætningen blev usikkert ikke afsluttet, da han ikke vidste hvor godt det var, at tackle det med lige præcis de ord. Han skævede til fuglen, og studere den, mens han ventede på svar.

**Jaden** Lør Maj 19, 2012 9:09 pm

jaden var blevet tænksom. ravnen der sad på Jadens skulder fandt åbenbart Mason meget interessant. den rykkede der for nærmere. " Azel.." Jadens stemme var lav men fuglen hørte ham. den gav et ryk i den og den vendte hovedet imod ham. jaden vendte hovedet imod Mason. " de blev flået fordi jeg brød den ene regl der ikke må brydes, jeg gik imod min tro og min klans overbevisning, jeg nægtede at tag den plas blandt mine egene jeg skulle ha'. han opdagede mig i det største regl brud en blods bundet skyggejæger kan gøre. at forelske sig i en fra anden race. i mit tilfælde var det en skygge... " jaden stoppede og ventede bare på Masons reaktion. ravnen Azel fandt åbenbart Mason interessant nok til at kravle ned fra Jadens skulder og helt hen til ham.

den fugl havde altid været alt for nysgerrig, men den overlevede altid af en eller anden grund. den var klog og havde fulgt jaden lige siden han var blevet skabt. så vidt han vidste var de blevet skabt sammen. fuglen var nu nået helt hen til Mason men det eneste den kunne gøre var at vende siden af hovedet til og kigge nærmere på det åbenbart interessante menneske

**Mason** Søn Maj 20, 2012 1:09 am

Mason blev ved med, at stirre på fuglen, der åbenbart have et godt øje til ham. Selv da Jaden begyndte, at fortælle, sad han ind i mellem, og skævede til fuglen. Han vidste ikke om det var fordi, at han havde hørt fuglens navn, eller opfanget det inde i hovedet. Men det var vist nok. Azel... Han rystede let på hovedet, og fik et trist blik. Jadens historie var langt fra rar. Kærlighed gør virkelig nas. Ikke noget han kendte personligt, eller direkte. Indtil videre. "Det gør mig virkelig ondt, Jaden. Selvom jeg ikke kan sige, at jeg har prøvet det, og dermed forstår dig på den måde. Så gør det mig virkelig ondt" Hans ord var 100% ærlige. Han havde virkelig ondt af ham, og ville ønske, at han kunne hjælpe.

Mason gloede forvirret, da fuglen nåede hen til ham. Han løftede meget forsigtigt hånden, og strøg den blidt over næbbet, med en finger. Den var tydeligvis tam, og som den agerede med Jaden, var det nok hans.

**Jaden** Fre Jun 08, 2012 5:39 am

jaden strakte vingerne og lod dem så forsvinde. han sukkede dybt. jaden rakte hånden ud og strøg fuglen over dens fjer. " mun ikke du skulle se at komme afsted, der er meget at nå... " fuglen vendte hovedet mod jaden da han talte. den rystede på hovedet og lod blikket vende tilbage til Mason. " Azel du ved jo godt hvad der vender ikk' du kan også mærke det... så se at komme afsted " han stemme blev bestemt, den fugl. af og til havde han lyst til at dræbe den. men gang på gang lod han vær...

det lod ikke til at den lod sig mærke med hans ord.. jaden orkede ikke tale den til fornuft. " en regl er en regl men jeg vil ikke tage den plads, så jeg gætter på at den jeg havde tilbage var hende, men hun er forlængst væk," jaden så frem for sig. " Milejka sinn lever lowell måske mødes vi igen... måske en dag på den anden side,.. måske ikke" han så ned. han kunne ikke glemme hende. alt ved hende var for præfekt.. alt alt for præfekt. han så tomt frem for sig...

**Mason** Fre Jun 08, 2012 9:19 am

Mason stirrede næsten fascineret, da han fik vingerne til at forsvinde igen. Han trak dem bare ind?.. Så nemt var det jo! Med tankerne på vingerne, kunne han ikke selv holde sig fra tanken, trods hovedpinen, om en dag selv at bære et par prægtige vinger. Flyve over himlen, og se ned på det hele. Ja, det lød næsten som et eventyr. Og hvem vidste. Måske med kvinden i hans liv? Hvis han da nogensinde fandt en. Men travlt med det, havde han helt bestemt ikke. Han vendte tilbage til virkeligheden ved at Jaden faktisk sad og diskuterede med sin fugl. Hvordan kunne sådan noget overhovedet foregå?!

Han sukkede let. Kærligheden. Nej! Den havde han ikke travlt med. Bestemt ikke, nu hvor han hørte hvordan det var gået Jaden. Alt det han havde oplevet, og så var pigen bare væk? Mere knusende kunne det vist ikke blive. "Igen, Jaden. Det gør mig virkelig ondt." Han strøg lettere distraheret faktisk stadig fuglen over næbet. Et mirakel, at den ikke havde bidt ham endnu. Eller nappet?

**Jaden** Man Jan 07, 2013 3:42 am

Jaden var begyndt at blive en smule irriteret på Azel, fuglen. han sukkede hvorfor kunne den ikke bare forstå at det var vigtigt. men nej hvad kan man også for vente af en fugl? han overså ikke Mason udtryk. "det er sværere end det ser ud til" han havde godt hørt Mason tanker på trods af han ikke ville det. han smilte "hvem ved måske en dag for du også et par, det kan godt henne" det var sand det kunne godt ske, men det var sjældent et menneske fik vinger og dog noget sagde ham at der ville komme flere og flere mennesker til blandt de bevingede.

Han lagde hovedet på skrå og så på Mason og på fuglen, han smilte "Azel? hvad er der med dig og mennesker?" han sukkede også mod himlen, fuglen fulgte han blik og gøre et lille kast med hovedet. "jeg ved ikke om det er meningen du skal havde ondt af mig, men jeg er rat ikke så det ikke føre noget godt med sig" han sukkede igen, og smilte. katte øjne blev brune igen.

Sponsoreret inhold