Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

**Azel** Lør Jan 26, 2013 11:03 pm

Sted: Spisesalen
Tid:ved frokost
Vejr: svag med kold vind overskyet derfor er mange inden for
Årstid: sent på vinter
Påklædning: http://wd6.photoblog.pl/np3/201104/A9/91531884.jpg + sorte Jeans...

Azel gik hen ad gangen, efter et helt år hvor han ikke havde været der, var han endelig kommet tilbage, høretelefonerne sad som altid i hans øre. og han forsøgte og falde i et med væggen. hvilket som regl aldrig lykkes ham og gøre. han var ligesom de fleste andre på vej mod spisesalen, han sukkede svagt da han trådte ind, der var virkelig mange mennesker. og 25% af dem vendte sig og kigge mod dem der kom ind nu. tre fire af dem pegede og begyndte og hviske. det var ikke nogen nyhed, men på den anden side om det var ham eller en af de andre vidste han jo ikke, og han ville ikke vide det. han gik bare ligesom det fleste andre hen bag køen, men endte med kun og tage et æble. han var ikke sulten, men eller ikke det var en nyhed for ham. lige nu glat det bare for Azel at finde et sted og sidde, eller finde en udvej her fra, begge ting kunne gå hen og blive lige svært. Open your heart I'm beating right here Open your mind I'm being right here, right now Open your heart I'm beating right here Open your mind I'm being right here, right now. Invisible kid Never see what he did got stuck where he hid Fallen through the grid Invisible kid Got a place of his own
Where he'll never be known Inward he's grown Invisible kid Azels hviskede med på det sidste stykke og sukkede imens han forsøgte og finde vej ind og ud i mellem de mange personer. han rystede svagt på hovedet han var lige ved at gå ind i en eller anden. "undskyld" mumlede han svagt og skulle til at gå videre.

Gæst Lør Jan 26, 2013 11:50 pm

Hun hadede at være alene på denne skole! Det var så... Så frustrerende! Hun rystede på hovedet, og lagde armene over kors. Selvom hun havde fundet den hun skulle beskytte, så... Var hun ensom. Pigerne på skolen ville ikke hende, og hun ville ikke dem. Nille var... Anderledes på en måde. Nille var ikke en der gik med make-up, sladrede, eller diskuterede højlydt om hvad tøj hun skulle have på næste dag. Hendes klædeskab var ikke fyldt med tøj, og dog... Drenge kunne finde på at kigge grådigt på hende. Hun kunne bare ikke lide drenge... Hun var dog ikke til piger. Hun var til drenge, men... Hun hadede dem. De sårede piger, og knuste deres hjerter... Det var en ting Nille ikke kunne lade være med at bekymre sig om. Hun var bange for at få sit hjerte knust. Plus, hun havde aldrig syntes at en dreng tiltrak hende. Colling, den hun beskyttede, var skam pæn... Men nej. Slet ikke hendes type. Men hvad var hendes type? Nå, det var også lige meget. Hun havde en hvid tanktop på, en sort skjorte udenover, cowboy bukser, og sorte converse på. Hun gav et udbrød fra sig da hun næsten var gået ind i en dreng. Hun så på ham, og bed sig i underlæben, og... Spærrede øjnene op.
"Nej, det..." Hun sank en klump. "Det mig der undskylder." Hun gav en lille klynkelyd fra sig, og lignede en der var ved at skrige, og løbe for sit liv.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 12:08 am

Azel stoppede og så på pigen rynkede så øjnebryn, han brød sig ikke om piger, de var bare så indviklede at man kunne blive helt vanvigtig af dem, måske var det også derfor han fortrak drenge. det var han ikke helt klar over og det var også først noget han havde opdaget fornylig, mere præcist et år han havde været hjemme. han sukkede og tog den en høretelefon ud af øret så så på hende med et undskylende smil "undskyld hva?" han lagde hovedet på skrå og så på hende. hun var køn, det var hun, det kunne han ikke benægte. der var noget anerkende i hans blik, sådan ligesom hvis man tænker at en person ikke så værst ud. han kiggede igen på hende og rettede hovedet. "du ny her på stedet ikke? " det var nok mere noget han konstaterede end spurgte om, men han var næsten helt sikker på at han havde ret. *altid så selvsikker* nej han var langt fra sikker på sig selv, men det kom sig vel også af at han var det han var og født med det navn han havde. lowell kendt af næsten alle og en hver men nok mest kan fordi de første der bar dette navn var efter kommer af en engle og en djævle. første og eneste gang det var sket. han sukkede og hev også den anden høretelefon ud af øret. der efter fandt han mobilen frem og slukkede for musikken. han havde ingen ide om hvad han skulle gøre ad sig selv og derfor smilte han bare til hende, og håbede på det ikke blev så falsk, som hans smil normalt ellers var.

Gæst Søn Jan 27, 2013 12:17 am

En ubehagelig følelse i maven spredte sig. Hendes hår var løst, og nogle hårtotter hang ned over hendes øjne. Hun bed sig hårdt i underlæben. Hurtigt opdagede hun at han havde haft høretelefoner i ørerne... Typisk. Hun gav endnu en klynkelyd fra sig, og trådte et skridt væk. Hun så ned.
"Det var min skyld... Jeg skulle have set mig for..." Mumlede hun, og så lidt væk fra ham. Hun var bange, ja. Hun var også usikker, og havde endelig bare lyst til at løbe skrigende væk. Hvorfor? Fordi alle drenge skræmte hende fra sans, og samling! Hun så på ham igen da han snakkede...
"J-jo." Stammede hun, og trådte endnu et skridt tilbage. Hvilket resulterede i at hun kom til at gå ind i en pige. Nille gav et forskrækket hop fra sig, og desværre, så stod hun tæt på drengen da hun havde gjort det. Hun trådte hurtigt væk. Hun så på pigen med rådvilde øjne, og fik et nedladende smil, og blik tilbage. Pigen gik videre.
Nille så på drengen.
"Er du også ny?" Hun fik taget mod til sig.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 12:45 am

Azel så på den anden og lagde godt mærke til hun ikke lige frem virkede tryk ved det hele, var hun bange for han skulle lægge an på hende, eller var det noget anden "alt for ladt så her jeg en skyld mindre på mig" det var sandt og sige ikke hende skyld han kunne godt havde set sig for men hvis hun mente det var hendes skyld så var det vel ikke noget han kunne sige i mod det. hun var altså ny er på stedet hendes stemmen fik hans øjne til at skifte farve en ting der var kommet sammen med skygge blodet.. de blev bare en smule mørkere. han slog klik med tungen og kiggede bare på hende da hun gik baglæns ind i en anden pige som han genkendte. han rystede på hovedet over pigens nedladende blik og smil "Natali hvorfor tager du ikke en på din egen størrelse hvis det endelig er så det min skyld hun gik ind i dig. " han kunne ikke lagde være med at tilføje laver "men det havde nu været bedre hvis der havde været noget på bakken for sig kunne det jo være du kunne tabe dig lidt." stemmen var lav og syrlig han kunne ikke lide hende Natali, hun var vidst nok Djævle men han var ikke sikker eller også var det fordi han ikke kunne lide piger sådan i al almindelighed. han vente blikket tilbage mod pigen han stod foran og rystede på hovedet "nej jeg ikke ny her... " han sukkede og smilte "jeg hedder Azel Lowell, og hvis hun skaber problemer en anden gang så bare sig til" han vente sig lidt og så tilbage mod Natali, han sendte hende et syrligt smil og vente blikket tilbage mod pigen foran ham. han stod stadigvæk med æblet i hånden og besluttede sig for at tage en bid af det. det var helt fint rød over det hele. hans historie bliver da også bare værre og værre. "but fuck it and just be you" han mumlede ligesom for at han selv ville tro på det. "or just forget it" hviskede han så bag efter han havde altid en tendens til at tale højt

Gæst Søn Jan 27, 2013 12:56 am

Hun bed sig i underlæben, og kom til at grine lavmælt af det drengen sagde til pigen- Natali, som hun åbenbart hed. Hun så ned i gulvet. Hun var endelig kun i spise salen for at skaffe sig en appelsin. Men, det så ud til at hun ikke ville kunne slippe væk nu. Han var ikke ny? Nå. Men hun ville ikke snage i hans ting. Eller... Det kunne hun ikke love at hun ikke ville gøre. Hun følte sig lille, skrøbelig,og bange. En skytsengel burde ikke opføre sig sådan... Hun burde være stærk, rank, og se tingene i øjnene. Men i stedet krøb hun sig lidt sammen over at drengen sagde hans navn. Det ville være uhøfligt ikke at præsentere sig selv... Men hun turde ikke rigtigt. Hun bed sig i underlæben, og gav igen en klynkelyd fra sig.
"Pern.." Mere nåede hun ikke at sige før hun var stormet ud af spisesalen. Hun kunne ikke! Hun kunne ikke snakke med folk! Hun kunne da slet ikke snakke med en dreng! Var hun godt gal i hovedet?! Ja, det var hun. Hun gik ud af skolen, og satte sig på trappen ved skolens indgang. Hun kørte hænderne genmen det brune hår, og sukkede. De sølvgrå øjne så ud til at være på nippet til at græde... Men hun tog sig sammen. Hun så rundt. Der var ingen... Hun rejste sig op, og gik lidt væk fra skolen, og hen imod skoven. Hun foldede de hvide vinger ud.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 1:35 am

Azel stod bare lidt og hørte godt hun grinte lidt over det han havde sagt men det var faktisk sand Natali kunne mere end nogen anden godt tabe sig lidt, og hun benyttede også bare en hver lejelighed til at se sig ond på en eller anden. i det her tilfælde var det den ny pige foran hende. så heller at hun så sig ond på han, det var jo for helvede han skyld i først omgang. men nej det var hun selvfølgelig ligeglad med hvis skyld det var. pigen foran han skulle til at sige noget og han kunne nok regne ud det var hendes navn og lagde hovedet på skrå og fik et pern ud af det hun sagde, og han gættede sig til at det nok ikke var hende navn, efter som hun nærmest kastede sig mod nærmeste ud gang. han tog igen høretelefonerne i øren og fandt mobilen frem, denne gang klikkede han bare play på noget helt tilfældigt og han sukkede lettede da han forsvandt med tonerne fra Nightwish. han valgt måske helt uden og vide det og følge efter hende, hun virkede ikke helt okay, selvom han ikke vidste om der var noget han kunne gøre for at hjælpe hende. han gik langtsom hen mod den dør hun var gået ud af, han lod sig ikke mærke med de andres blikke. han gik lige så stille hen ad gangen han vidste ikke helt hvad det var han ville ende op med når han endelig fandt "Heaven queen, carry me Away from all pain All the same take me away We're dead to the world" han mumlede mere end han sang. han sukkede da han nåede til hoved trappen der sad hun, eller hun havde lige siddet der i det samme rejste hun sig op. han hev den ene høretelefon ud af øret og åbnede døren og fylgte efter hende uden helt og vide hvorfor. han stoppede op bag hende og gispede lavt det han så vingere og han vendte rundt og stod kort med lukkede øjne. * lad mig komme væk her fra nu!! * men hans ben ville ikke som ham og han blev stående
// btw der er vidst ikke en skov har..

Gæst Søn Jan 27, 2013 2:15 am

//Så træer! xD//

Nille så sig over skulderen, og hendes sølvgrå øjne landede på drengen. Eller, Azel som han hed. Hun foldede hurtigt vingerne ind så de forsvandt. Hun vendte front mod ham, og de sølvgrå øjne udviste hade. Hade fordi at han åbenbart fulgte efter hende, og ikke ville lade hende være. Hun knyttede hænderne, og gik et skridt bagud. Han havde set hendes vinger, men det var ikke fordi at man skjulte hvad man var... Hun brød sig bare ikke om det. Hurtigt var hun henne ved ham, og tog hørepropperne ud af hans ører.
"Fint, mit navn er Pernille Guardian Night, men jeg foretrækker at blive kaldt Nille. Jeg er skytsengel, glad nu?" Hun så irriteret på ham, og trådte lidt væk så hun ikke stod så tæt på ham. Den bange side kom op i hende igen, og hun bed sig i underlæben.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 2:38 am

Azel der stod med ryggen til fortrød at han var gået efter hende. i det høretelefoner blev hevet ud af han øre vendte han sig om mod hende og krympede sig sammen. idet hun havde hevet dem ud af øren på ham havde hun rørt ved ham og han flippede derfor ud. "du skal ikke rør ved mig " han trådte tre skridt bagud, og faldt han skrabede hænderne lidt men det betød ikke noget. han havde halvt råbt af hende. det var ikke mening på nogen måde. hans øjne skiftede panisk farve og ville ikke falde til rør, først sorte, så røde, blå grønne, rav gule, gule for til sidst at blive violette. han rystede over det hele af rent og skær angst. han ville jo bare vide om hun var okay. det var jo kun derfor han var fulgt efter hende. han trak benene op under sig hvor han sad og gemte ansigtet væk bag knæ og hænder. han hulkede og græd som om nogen havde slået ham. han havde ingen kontrol over det. han hev bare høretelefonerne til sig og sætte dem i øren igen. han ville ikke høre han ville ikke tro. han nægtede og tro det han havde set. men hvide vinger lyver ikke og det gør øjne der skrifter farve heller ikke. han krympede sig bare sammen og hold om sig selv. han havde ingen ide om hvad der skete han kunne ikke høre om verden. han ville ikke høre om verden. han levede i sti eget mareridt lige nu. "fuck it and just be you or forget it, and leave it" han mumlede lavt og fik ro på sig selv. hans krop hold op med at ryste. det var ikke altid han reagere sådan på folks berøringer men han havde slet ikke været klar på den og han var helle ikke van til at det var engle der rørte ved ham. han sukkede og gispede lavt efter vejret.

Gæst Søn Jan 27, 2013 4:01 am

Hun havde ikke regnet med at han ville reagere så kraftigt på det, men hun trådte yderligere et skridt tilbage. Hun hævede det ene øjnebryn, og så undrende ud da hans øjnefarve skiftede med lynets hast. Hun rynkede panden lidt, og lagde armene over kors da han puttede høretelefonerne i igen. Han begyndte at mumle sangen... Hvilket bare fik Nille til at se endnu mere undrende ud. Så begyndte han at græde. Men lidt efter slappede han af... Hun satte sig på hug foran ham, og dog uden at røre ham.
"Hvad er du?" Hun satte sig lidt mere til rette, og tog benene op til hagen så hun kunne hvile hagen på knæene. Hun slog armene om benene, og ventede på hans svar.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 5:14 am

han hev den ene høretelefon ud og sukkede han havde ingen ide om hvad han skulle gøre af sig selv han var så forvirret og gik derfor i forsvar da hun spurgte ind til ham. eller mere præcist hans race. han bed sig i underlæben, men løftede ikke hovedet. "det kommer vil ikke dig ved" han bed uden og tænke over det af hende.han sukkede og lukkede øjne. det var ikke mening at han skulle flippe sådanne ud på hende hvad havde hun gjort ham lagt en hånd på ham? ja og ikke mere hans indre var i oprør med hans ydre "1/3 skygge 1/3 fønix 1/3 djævel " han sagde det med lav stemme og han sukkede. han så på hende med de violette øjne og smilte falsk. han var en blanding og ikke lige frem stolt. han lagde hovedet på hans knæ og kiggede bare på hende. han vidste ikke hvad han skulle sige. han var fortabt, "i'm forever lost to the shadows.. and i don't care but if your open your mind and your heart, you will see that my mind is anarchy and I just refuse to see, but take your time just to listen when the voices screaming are much too loud, take a look in the distance try and see it all chances are that your might find that we share a common discomfort, picture slowly fades, walls are closing in, And there I was cursing the ground, unable to understand. I won't let the world break me, so I need to change direction. I know I went too far, I won't say I'm sorry, I got what I deserve, I got what I deserve..." han hviskede det sidste mere end han sagde, han havde også taget den anden høretelefon ud af øret. han havde lært den sætning uden ad for den hjalp ham når han var i disse.. når han havde han flip, hvis man kan sige det sådan. da Azels hals var det eneste der ikke var dækket af tøj var det der han løftede sin hånd op til og presse hans nagle med den bare hud. det lavede røde mærke på hans hals , han lavede den samme bevægelse igen og igen. som om han forsøgte og rive hold på han egen hud. han lod nagle rive hen over hans ene kind. det var maniske og vante bevægelser. han stoppede dog efter lidt og lod bare handen og armen falde tilbage mod jorden.

Gæst Søn Jan 27, 2013 5:30 am

Han skræmte hende faktisk lidt. Mere end han havde gjort før... Hvorfor gjorde alle det? Fordi hun var en bange tøs? Hun vidste det virkelig ikke... Hun vidste kun hvem hun var, og hvad hun kunne. Hun kunne se folks minder med sine øjne når hun fik evnen frem, og øjnene blev hvidglødende når det skete. Hun vidste om folk sagde sandheden til hende eller ej, og derfor vidste hun at han ikke løj om sin race. Hun smilede skævt. Hun følte lidt at hun skulle sige sin egen race... Så det gjorde hun.
"Du så mig med vinger, og din første tanke er nok 'En engel!', men jeg er en skytsengel... Men du er halvblod, ikke? Eller kvartblod? Undskyld, hvis du ser det som skældsord..." Hun bed sig nervøst i underlæben, og gemte sit ansigt ved knæene. Hun lyttede til det han sagde, og forstod ikke så meget af det. Hun lagde igen hagen på knæene, og så på ham. Hun rynkede pande lidt da han pressede sin negl mod hans blottede hals. Hun rystede på hovedet da han stoppede. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige... Så hun så bare rundt, og sukkede træt.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 5:52 am

Azel bævelser blev mere og mere maniske jo mere hun talt. hans hænder rystede svagt og genoptog det han lige havde gjort. hans nagle begyndte igen og rive langs med den blottede og han sukkede lette da han fik ravet hold. det virkede forkert og gøre sådan, men det fik ham til at føle sig bedre tilpas. det blødte lidt men det var han lige glad med han var så lige glad med alt ting efter hånden. "jeg beklager det var vidst ikke mening jeg skulle havde set dem. og jo er er en blanding og ovn i købet født med navnet lowell det jo helt fantastik" han sukkede opgivende forsatte bare med at rive sig selv. det var ikke det samme som kniven med det var alt han havde. han fik blod på fingerne og forsætte med at mumle den sætning "i'm forever lost to the shadows.. and i don't care but if your open your mind and your heart, you will see that my mind is anarchy and I just refuse to see." han stoppede dog op midt i det hele og så på hende med undskyldende øjne "undskyld.. .både for det her også at jeg råbte af dig, det var ikke mening " han lod sin hånd fald tilbage på hans knæ. han kunne lugte sit eget blod hvilket fik ham til at synke en gang, han havde et dyr inden i hvad end han ville det eller ej. han havde faktisk to, Skyggen og fuglen. han gemte ansigtet væk igen. han sukkede og vidste ikke hvad han skulle gøre han ville væk her fra, ikke fordi hun var her, nej han kunne bare ikke holde stedet ud. man nu han var blevet 18 behøvede han jo heller ikke og tage hjem. Azel hade nok sig selv mere end han hade sine forældre, men han hade dem for at have bragt ham til verden. en ukendt vrede kom frem hos ham. og det måtte kunne mærkes på ham, dog var den rette med ham selv. ingen andre end ham selv.

Gæst Søn Jan 27, 2013 6:41 am

Var han cutter?! Åh gud... Hun kunne ikke lide blod... Hun satte sig lidt længere væk fra ham, og så væk. Hun bed sig i underlæben, og blev ved med at se væk. Hun ville ikke se det! Hun hadede lugten, og synet af blod, og det hjalp ikke meget mere at hun kunne finde på at bide sin læbe til blods. Hun rystede en anelse...
"Nej, det var ikke meningen." Hun sagde intet til det med Lowett, for hun havde ingen ide om hvad det betød. Hun lugtede blodet... Og fik nok. Hun rejste sig med et sæt op, og gik lidt væk fra ham. Hun hørte dog godt hvad han sagde, hun så bare ikke på ham. "Det fint." Mumlede hun, og så rundt.

**Azel** Søn Jan 27, 2013 7:15 am

Azel der ikke følte for at rejse sig op og gå til time igen eller og går efter hende blev derfor bare siddende men guderne skulle vide at efter lade ham, nok var det værste hun kunne gøre. men på den anden side hvorfor skulle hun over hovedet bekymre sig om ham? han sukkede bare og vidste ikke hvad han skulle sige, skulle han sige noget. nej han følte ikke for at sige noget så han lod være med det. i stedet fandt han høretelefonerne frem igen. det var altid hans sidste ud vej fra denne verden. han lod dem gide ind i hans øre og endte i en af hans engen vrangforestillinger. det havde ikke helt været planden men det kunne han da leve med. han lagde sig ned i græsset og lukkede øjne. det var smerte, han havde brug for at mærke, og det fik han. hans krop lidt helt stille i græsset og det måtte se ud som om han sov, men han sind var langt fra fred fyldt. det var ikke fysik smerte han udsatte sig selv for lige nu men mentalt, men det passede han skam også fint. selvom det nok på ingen måde var fint og ville udsætte sig selv for smerte på den måde. men Azel havde et meget stort selv had. og det var han måde og slippe væk, væk fra stedet her, han var holdt op med at bløde. han var holdt op med at tænkte han holdt bare fast i en vrangforestilling han havde sat sig selv i. han åbnede øjne uden og sige noget, han blik var sløret og han var tæt på at gærde.

Gæst Lør Feb 02, 2013 9:09 am

Hun begyndte at gå væk fra ham. Hun havde intet mere at sige, og det havde han vidst heller ikke. Musik i ørerne, åh du godeste... Hun sukkede, og foldede vingerne ud igen med vilje. Dog denne gang bag et træ der var. Hun rørte kort ved vingen... Nød de bløde fjer mod hendes fingre. Hun foldede dem ind igen, og lænede sig op af træet. Hun kørte hånden ned langs træet, og vendte fronten mod den. Hun lænede hovedet bagud så hun så på bladene. Hvilket smukt syn...Hun sukkede, og lagde så armene om sig selv igen. Hun så ned i græsset, og trippede lidt.
Hvorfor endte det altid sådan her? Hun stødte ind i nogen, de snakkede, hun flygtede, og så blev vedkommende... Sur, eller trist.
Hun så hen imod ham igen, og hævede et øjnebryn... Men stoppede så da det fik hende til at ligne en bitch. Hun brugte faktisk aldrig make-up, og hendes klædeskab var ikke fyldt med massevis af tøj. Hun lænede ryggen op imod træet igen, og så op på himlen.

//Sorry tiden, men here you go! C:

**Azel** Man Feb 11, 2013 4:56 am

Azel rejste sig der var ikke mere og kommer efter. han fuckede det altid op, det var bare noget han skulle vende sig til. Han lærte det bare aldrig. tårrende trille ned af hans kinder, men han var fuld kommen lige glad med dem. han rystede, han ville jo godt lære folk og kende men det virkede ikke lige frem som om hun gad ham. det virkede faktisk som om hun ikke gad nogen som helst. Han sukkede og rystede tankerne væk han ville ikke tanke. det var lige som det det hele gik ud på han ville ikke tanke på hvad der var inden i ham. en svag vind blæste, den tog langsomt til i styrke og der gik lidt tid for det gik op for ham. At det var ham der var skyld i det. han tog sig i det og vinden lage sig med det samme. Azel stod med ryggen til pigen men var ikke gået ret langt noget stoppede ham. men han vidste ikke hvad. han lod sig hjælp løst dumpe tilbage på jorden, hvor han lagde armene om sig selv. tasken han havde over skulderne lagde han først mærke til nu. sjovt han ikke havde tænkt sådan rigtig over han havde den med. men det var sjældent han tænkte. Azel rystede bare på hovedet og sukkede dybt. han blid tænderne sammen og lod det inder for en tid vinde, øjne blev rød i kanten men gule i midten. der var en smule koldt har, men det lod han sig ikke rigtig mærke med. Han lod bare varmen fra den flamme han var født med inden i løbe på ydre siden af ham. hvilket fik ham til at være en del mere varme end menneskeligt muligt. Men fuck alt der var menneskeligt lige nu. han havde jo lige haft en samtale med en engel. Azel flippe ud igen, denne gang gik det bare ud over han mobil. der blev kast flere meter væk, og sikkert ikke ville blive den samme igen. Han havde ikke længere høretelefonenerne i ørene, de var ligesom røgte sig en tur sammen med mobilen. hans djævle blod havde givet ham vinger, han skygge blod givet ham et dyr han kæmpede med og tillod han øjne og skifte farve, hans blod fra en fønix tillod han at styrer elementerne, og det var med ånd. Han lod vingerne komme fra, de var så forskellige fra en engles hvide fjer. og han kunne ikke bære syndet af dem, uden at han knækkede sammen. han hadet sig selv, det kunne han vil lige så godt indrømme.

Gæst Man Feb 11, 2013 5:33 am

Han rejste sig, og gik lidt væk. Han græd stadigvæk. Endelig så troede hun ikke at drenge kunne finde på at græde, men ja, der havde hun så taget fejl. Det var ikke fordi hun ikke ville lære ham at kende, det var nok mere at hun ikke turde. Hun turde ikke kende andre, hun kunne ikke den slags. Hun frygtede at hvis hun lod nogle trænge indunder huden på hende... Så ville hun ikke kunne gøre sit job. Så ville hun ikke kunne beskytte Colling, hvis vedkommende nu havde ført hende bag lyset. Hendes øjne fulgte ham, og sukkede da han satte sig ned igen. Hun spærrede øjnene op da han kastede sin mobil væk... Og rykkede sig væk fra træet da han foldede nogle vinger ud. hurtigt havde hun sine vinger fremme. Hun følte sig utryg. Men trak så vingerne ind igen. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Skammer du dig?" Hun lagde armene over kors.

**Azel** Man Feb 11, 2013 6:04 am

Azel sad bare med vingerne på ryggen. og gemte hovedet væk. han ville dø hvis han kunne. men så langt ville han ikke gå, ikke endnu. "kan du ikke bare være lige glad med om jeg skammer mig og nej det gør jeg ikke jeg hader bare mig selv. der er stor forskel." igen bed han af hende. nu ville hun lige pludselig snakke, jamen det jo bare super. hel han krop var et stort KAOS for at sige det mildt. og endnu en gang kom vinden, men denne gang startede en ikke som en svag vind der ikke kan mærkes. Azel fnys og trak vejret dybt for at få det under kontrol, vinden lagde sig. men hans udseende for blev det samme lidt endnu. han rejste sig, hev vingerne tilbage og lod dem forsvinde, enden hans øjne blev sorte. ikke bare en lille smule nej helt sorte. mørkere end den mørkets nat, han blev bleg. "kan du ikke bare passe dig selv? den eneste grund til jeg kom her var for at se om du var okay, men du her tydeligvis ikke brug for hjælp. og havde det vidste heller ikke i første om gang, så jeg beklager meget at jeg findes og bare ville hjælp" Han vendte sig om så han stod med ryggen til hende, han var ophidset. et fnys kom over hans læber og kan gik langsomt hen til det sted han havde kastet han mobil hen til. Azel bukkede sig ned og samlede den op og stoppede den i lommen. Han sukkede men han øjne for blev mørke og han forlod hende der, hvis ikke hun ville følge efter ham eller stoppe ham enden han noget så langt.

Gæst Man Feb 11, 2013 6:57 am

Skam... Hun skulle huske på at hun havde den evne. Hun gemte den hele tiden, og hvordan hun fik den frem. Nu kunne hun huske det. Som om evnen ville have hun skulle se ham i øjnene. Som om alting handlede om at hun skulle få ham til at skamme sig. Hans ord bed sig fast i hendes hjerte. Hun hadede når folk ligefrem virkede som om de hadede hende! Det gjorde hende så... Trist. På en måde.
"Nej, det kan jeg ikke... Jeg er trods alt en skytsengel." Hun lagde armene over kors, og hendes vinger forsvandt. Hun sukkede, og veg tilbage. Hans sidste ord fik hende til at gå hen imod ham med knyttet næver. Nu! Var! Det! Nok!
"Nu hører du efter!" Hun stillede sig foran ham da han havde samlet mobilen op. "Nu stopper du altså! Jeg gider ikke finde mig i det der! Jeg er skytsengel, jeg prøver at hjælpe folk! Men det forhindrer mig ikke i at blive bange! Jeg er bange for at lukke folk ind, og det har du tydeligvis også! Så sig mig..." Hun lagde armene over kors, og stod rank. "Hvad er dit problem?"

**Azel** Man Feb 11, 2013 7:19 am

Han så bare på hende "ja men du fanden ædem ikke min skytsengel, så gider du lige passe dig selv" han stod fast over for hende, det var skú ikke en undskyldning det hun havde der. bare fordi hun var hvad hun var skulle hun ikke tro det gav hende ret til at hjælpe alle og en hver. Det var jo ikke fordi han ville have hjælp, han havde der fint sådan her. eller det mente det jeg Azel var nu at han var. Azel så bare på hende "nej det gør jeg ikke.." han gad skú ikke høre på hende, hun ville jo ikke lige frem snakke i første omgang. så hvorfor skulle han høre efter nu, hvad kunne være så ligegyldigt at hun gad spilde det på ham. "så find en anden og hjælp mig kan du ikke redde, og jeg vel heller ikke redde og da slet ikke af dig, nej det har jeg ikke lagt mærke til" han stoppede og hans øjne blev mørkrere da hun talte om ham, det ville han ikke finde sig i, det vidste hun jo over hovedet ingen ting om. " hvad fanden biller di dig ned, hvem tror du, du er? det her du over hovedet ingen ret til at sige, det ved du ingen ting om" han stod lige foran hende. "du skal over hovedet ikke brude dig om at talte om noget du ikke ved en skid om, du aner jo ingen ting om mig, så ved du ikke tage din søde lille engel røv med dig og lade mig være i fred?" han hvæsede af hende og hans stemme rummede så meget had som en kunne. hun skulle slet ikke træde over den grænse hun havde gjort. hun skulle ikke udtale sig om ham. "eller er det så svært, eller må jeg jo hjælpe dig på vej." han vendte rundt og gik væk fra hende, hun kunne rande ham...

Gæst Man Feb 11, 2013 8:09 am

Nej. hun var ikke hans skytsengel. Hun var Collings. Det irriterede hende godt, og grundigt at han snakkede til sådan til hende! Hun mærkede vreden stege op i hende... Men fik den ned, og hun blev slap i kroppen. Hun sukkede, og lagde armene over kors... Lod ham snakke færdig. Hun ville ikke svare. Hun ville ikke sige igen. Hvad nyttede det jo alligevel? Ingenting. Hun var ved at være godt træt af at skulle forklare ham ting han tydeligvis ikke forstod. Båtnakke, man. Pff...
"Min lille søde engel røv?" Hun så uforstående på ham Hvad havde han lige gang i?!
"Og jeg er en der kan mærke om man snakker sandt eller ej, og jeg kan få dig til at skamme dig..." Da han vendte om, og væk igen, var chancen for at slå ham stor... Men i stedet hoppede hun op på hans ryg. "Stop så med at være så pokkers kold." Hviskede hun ved hans øre, og holdte godt fast så chancen for at få hende af var meget lille.

**Azel** Tors Feb 14, 2013 6:01 am

Azel så bare på hende, hun var virkelig dum. og hun pisede ham godt af, hvorfor kunne hun ikke bare lagde ham være i fred. tingene omring ham var begyndt at blive ret så ophedet. han rystede på hovedet af hende og sukkede, han øjne blev røde i stedet for sorte. "jeg er lige glad, jeg kan styrer elementerne laver vrangforestillinger og gå i et med skyggerne omkring mig, så jeg pisse lige glad med hvad du kan. og jeg aner ikke hvor du vil hen med det. det eneste jeg ved er at have fred" Der gik ild i han ærme da han igen bid af hende. Azel bande og rystede bare ærmet. det var ikke altid sjovt at der gik ild i ting omkring ham. Han sukkede "jeg er kold det var dig der ikke lige frem virkede som om du ville snakke. beklager jeg ikke er som du vel havde, men jeg træt af folk der mener jeg skal være anderledes" han bid af hende og hans øjne bliv igen sort.

Gæst Tirs Apr 30, 2013 1:12 am

Nille hoppede ned af hans ryg, og kiggede koldt på ham. Hun ville give ham en lussing. Lære ham at snakke pænt! Hun knurrede lavt, og hævede hånden, klar til at slå ham! Men hun kunne ikke. Hendes hånd sank. Hun var skytsengel... Hun slog ikke andre, uanset hvad.. Hun kiggede ned. Da han var færdig med at snakke.
"Uanset hvad, så går jeg nu." Hun kiggede på ham. Hendes øjne var triste. "Tak fordi du lige har ødelagt min dag." Hun havde ikke mere at sige. Hun vendte ryggen til, og begyndte at gå væk.
Hun kiggede sig ikke over skulderen en eneste gang. Hun blev bare ved med at gå væk fra ham.

Sponsoreret inhold

Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille

Sv: Well, i'm back again but I don't think we've met ~ Nille