Et usædvanligt møde (Colling)

**Amanda** Ons Jul 27, 2011 9:53 am

Sted: I skolegården
Tid: Det lange spise frikvarter, omkring 12
Vejr: Typisk forårs vejr, overskyet, men ikke alt for koldt

Skole klokken lød ud over hele pladsen. Elever af alle slags strømmede ud fra de forskellige lokaler og største delen var på vej mod spisesalen. Iblandt den lille flok der var på vej væk fra spisesalen gik en speciel pige. Med specielle evner. Hendes blå øjne søgte kort rundt, uden rigtigt at se. Hendes brunlige hår bevægede sig, utæmmet og imod vinden. Hendes læber så ikke ud som om de havde vist så meget som skyggen af et smil længe. Dog i ny og næ kunne noget der i det mindste mindede om et smil komme frem på hendes læber.
*Frikvarter. Jubi... Ikke ligefrem. Men man skal jo holde masken, jeg er jo trods alt en Wanderlin* Lød det skeptisk i hendes tanker. Hun kunne ikke tænke privat. Man kunne ikke vide hvem der var med på en lytter. Selv nogle af lærerne ville nok tage et kig i ny og næ hvis de kunne.
Et dybt suk undslap hende og hun kiggede ned i jorden. Uden at fornemme den skikkelse der var på vej imod hende. Hun pustede skeptisk til noget hår der faldt ned over hendes ene øje og opdagede først, alt for sent, hvad der skete.
Hun stødte ind i personen og vaklede et skridt bagud.
"Ej det må du virkelig und..."Hun kiggede op og hendes øjne søgte efter at se ansigtet på personen hun stødte ind i. Hun nåede ikke længere. Det ansigt tog pusten fra hende. Hun smilte stille, et rigtigt smil for en gangs skyld. Hun kiggede genert ned og lagde noget af sit hår om bag øret. Hun kiggede op igen og smilte stadig.
"Det må du virkelig undskylde... jeg så dig slet ikke... jeg gik vist i mine egne tanker" Sagde hun så og vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på denne lille episode.

**Colling** Ons Jul 27, 2011 10:14 am

SÅ mange tanker fra forskellige personer, der tænkte på de underligste ting. Piger der tænkte på tøj. Drenge, der tjekkede piger ud. Nørder der tænkte på skolen og lektier. Det var til at få spas af. Colling besluttede sig for at lukke af for alle tanker, men idet han ville gøre det, kiggede han ned og fik ikke set uheldet, før det var for sent. Han ramte pigen der gik modsatte vej. Han stoppede forvildet op og hans øjne for rundt indtil de mødte hendes. Pigen han var gået ind i, var ikke hvilken som helst pige. det var hende. Han vidste ikke hvor han havde set hende før, men han havde helt sikkert set hende et eller andet sted.
I et nervøst øjeblik tog han hånden op og kørte den igennem hans hår og smilte nervøst. Hvad skulle han gøre? Han havde aldrig prøvet noget ligende. Men, de øjne hun havde, de mindede ham om et eller andet.
Skulle han sige noget? Åh nej. Nu begyndte hun at undskylde. Det var da hans fejl. Han var jo den der gik ind i hende!
"Nej nej! Det var min fejl! Jeg så ned i et kort sekund og så. Ja jeg så dig altså ikke... Virkelig undskyld.." Han var jo nødt til det. Det var hans fejl, og det skulle hun da ikke undskylde for. Nå, men nu hvor de var igang, kunne man så ikke være høflig og præsentere sig selv? Det ville nok være en god idé.
"Forresten, mit navn er Colling" Sagde han så med et stille smil. Han kunne ikke tage øjnene fra hende, der var noget over hende. Noget specielt. Noget, han burde frygte, men inderst inde ikke ville kunne få sig selv til. Men hvad, vidste han ikke endnu.

**Amanda** Ons Jul 27, 2011 10:28 am

Amanda slog en nervøs latter op. Hun kørte en hånd igennem sit hår og smilte til ham. "Fint, så siger vi det var din skyld, så har jeg en skyld mindre på mig" sagde hun med latter i stemmen. Smilet forlod aldrig hendes læber. Det var som om han tvang det frem på hendes læber. Men der var ingen ubehagelig tvang følelse. *Underligt... Jeg har altid haft let til falske smil, men dette... jeg kan ikke selv tro det, men det er faktisk ægte?!* tænkte hun lettere panisk over virkningen han havde på hende.
*Colling...* Hun gentog hans navn i tankerne og smagte nærmest på det. Denne Colling virkede anderledes end andre hun før havde mødt. Både blandt piger og drenge. Nej det passede ikke. Hun havde mødt én før, som kunne finde på at være lige så høflig som denne Colling.
*Mon han har mødt en hvis person? Såsom... Den anden Wanderlin tvilling? Det skulle man næsten tro* Tænkte hun, med et tone fald der, hvis man havde hørt det, skulle tro at hun rynkede skeptisk på næsen.
"Amanda..." Sagde hun med det lille smil og vidste ikke om hun skulle række ham hånden eller bare gå videre. Hun besluttede sig for ingen af delene.
"Var du på vej hen til spisesalen?" Spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå og lod sine blå øjne granske hans ansigt som var de hendes helt egen form for løgnedetektor. Hun var nysgerrig efter at lære denne Colling at kende. Måske, hvis hendes planer ville virke, ville han muligvis blive ret nyttig for hende. Nu måtte man bare vente og se hvad fremtiden bringer

**Colling** Ons Jul 27, 2011 11:04 am

Colling lo stille. Hjerteligt og oprigtigt. Han smilte til hende, det venlige smil han altid havde. Amanda virkede så munter, men stadig som om det var noget nyt for hende at være det. Og han brugte tiden på at kigge på hende. Sådan rigtigt, kiggede på hende. Hendes hårs facon og farve, måden det indrammede hendes ansigt. Hendes pande, hendes øjenbryns form, hendes lavt sidende kindben, hendes hages runding, læbernes bløde facon, hendes spinkle krops bygning, hendes lave skikkelse. Men det han så mest, var hendes øjne. De blå øjne han var sikker på at han havde set før. De øjne, han så inderligt ville ønske at han kunne huske hvorfor, han kunne huske dem. Men samtidigt, vidste han også, at der lå noget farligt bag dem. Måske et varsel om noget? Han var ikke helt sikker.
Om han var på vej hen til spisesalen? Næh enlig ikke. Han ledte skam bare efter et sted at sidde for at nyde foråret imens han havde muligheden for det. Mon hun ville acceptere det svar? for det var det eneste han kunne finde.
"Næh enlig ikke. Jeg var på hen for at finde et sted at sidde udenfor, for at nyde naturen og omgivelserne her, nu hvor jeg endelig havde chancen for det" Sagde han med et større smil om sine læber, og tilføjede uden at tænke over det "Kunne du tænke dig at gøre mig selskab?"
Hvad var det dog for noget han sagde? Spørge hende om dét? Godt nok var han høflig og venlig og alt det der, men var det mon at gå over grænsen?
Men på den anden side, sket er sket, og sagt er gjort. No turn back. Nu må man jo bare se hvad det medbringer.

//Logger nu, kommer igen imorgen eller snart Smile

//

Sponsoreret inhold

Et usædvanligt møde (Colling)

Et usædvanligt møde (Colling)

Sv: Et usædvanligt møde (Colling)

Sv: Et usædvanligt møde (Colling)

Sv: Et usædvanligt møde (Colling)

Sv: Et usædvanligt møde (Colling)