Sv: A sketch of the world ~ Åbent.

**Garret** Ons Apr 25, 2012 3:53 am

" døden er afhængig af hendes bærer, det samme er Gud og Satan. men døden er afhængig af dem på den måde at vi er hendes tjener, det betyder også at hvis vi ikke følger ordre. vil vi blive straffet, der er to former for straf. "

han løftede op i det venstre ærme så mærket kom til syne. " det her er den ene form, mærket bredere sig det i sig selv smerte fuldt men når det har bredt sig til ens hjerte, vil døden en træffe i løbet af en dag eller to. vi er alle mærket med kraniet og vingerne." han stoppede og løftede op i højere ærme. og tre lange hvide ar kom til syne

" den anden form er tortur og det kan forkomme på mange. der er ingen af os der helt ved hvor mange vi er." han stoppede og ventede lidt inden han fortsatte. " hvorfor døden lige valgt mig nok på grund af min søster der har havde en af hendes tjener siden hun var seks. men jeg er også nøglen til hende for at kunne komme tilbage på akademiet." han stoppede for at tænke.

" det ligger også i vores navn " han var efter tænk som. " hvis du deler det så det hedder Wander og lin. Wander betyder død og lin tjener. så navnet betyder død tjener. og den korrekte betegnelse for hvad jeg er ville således hedde diras wander lin. men jeg har aldrig forstået hvorfor men nu dæmonisk ikke min stærke side. jeg kan kun det lidt på dæmonisk der står i historiebøgerne." han så afventende på hende.

han håbede faktisk hun ville stille nogle spørgsmål det gik ligesom nemmere når hun spurgte. han smilte lidt og ventede før han sagde det " den eneste historie om min familie der er sand er Wanderlins forræderi og jeg er ved at følge lige i hælene på ham.

**Saga** Ons Apr 25, 2012 5:44 am

Saga bed sig i læben. Staf. Det lød ikke særlig godt. Især ikke når det var Døden der skulle straffe. Hun fulgte hans mærke med øjnene. Okay, det med mærket forstod hun nu. Der var kun ét spørgsmål tilbage. Hvor meget havde Garrets mærke bredt sig? Hvor tæt på hjertet var det? Tanken fik det til at suge i mellemgulvet på hende. Og da hun så hans ar trak hun vejret ind med en sugen. "Hvordan.. er de kommet?"

Hvis hun skulle være helt ærlig, fik hun mere og mere ondt af ham. Hun gjorde en synkebevægelse. Hans var jo næsten skabt til den her dødsfælde.

"Hvad skal Døden bruge dig til?... Og din tvillingesøster?" Hendes læber var let skilt, som om det kun var et spørgsmål om tid før hendes kæbe faldt helt ned på brystet af hende. Hendes egen skæbne var... ingenting i forhold til hans.

**Garret** Ons Apr 25, 2012 6:44 am

Garret så på sine ar. " det var min søster der mente jeg manglede disciplin og respekt, altså var et en disciplinær afstraffelse." han sank en gang " man det kunne havde været meget være der er nogle af os der ingen fingre har. på grund af mangel på respekt. livet blandt dødens tjener er hårdt og barsk. vi dræber hinanden hvis vi kan komme til det og det er sjældent at de yngste overlever mere end et par uger." Garret gyste over de oplevelser han selv havde haft.

" hvad døden skal bruge mig og min søster til det et godt spørgsmål, det eneste jeg ved er at døden ikke kan få sin hævn over Gud og Satan uden at jeg slutter mig til hende. men det har jeg ikke planer om" Da Garret havde sagt de sidste ord bredte mærket sig lidt mere og denne gang bredte det sig så meget at ærmet ikke kunne længer skjule det.

han bed tænderne sammen men det her var endte i forhold til noget af det han havde prøvet af dødens mange på fund for at straffe ham. en gang havde det også involverede Nattens Jæger og en tur til underverden. " men jeg har ikke selv valgt at blive en af dødens tjener. min søster valgte selv men jeg blev mærket. jeg havde ikke selv noget valg. " han holdt inde og trak vejret ind holdt det og åndede ud.

han så lidt på hende og viste ikke hvad han skulle sige. han lagde en hånd på hans knæ. der på siden under hans bukser var tre hvide prikker med lige meget mellemrum og tre prikker på den anden side af knæet, de var helt ens. ialt seks prikker der stammede fra en af Nattens Jægeres klør.

**Saga** Tors Apr 26, 2012 5:01 am

Saga gjorde store øjne. "Hvorfor? Hvorfor har din søster afstraffet dig på den måde?" Et tavst hvor manisk er hun lige?! sad på hendes læber som spindevæv. Hun forstod det ikke. Hvorfor dræbte dødens tjenere hinanden? For at være den bedste? Den hun elskede mest? For at ødelægge konkurrencen? Og hvorfor lod Døden dem gøre det? Hvor... smagsløst.

Hun skævede til hans hånd, hvor de sorte streger bredte sig. Hun bed sig i læben. Tanken om at det ellers så smukke og fascinerende mønster skulle blive hans død - det gjorde ondt i hendes mellemgulv og hun fik sorte pletter for øjnene.

"Der er noget jeg ikke forstår. Det lyder ikke umiddelbart som om der er nogle fordele ved det her syge 'job'. Hvorfor ville din søster overhovedet vælge det?"

Hun lænede sig en smule tættere på ham i bænken, og hvilede sin hage i hånden. Hendes øjne veg ikke fra ham. Han havde hendes udelte opmærksomhed.

**Garret** Tors Apr 26, 2012 7:33 am

Garret kunne ikke lade være med at smile da han hørte hendes spørgsmål om hvordan hans søster kunne gøre det. " fordi jeg ikke fulgte ordre" han trak på skuldrene han viste godt at døden kunne være svær at for stå. det samme gjaldt for hans søster.

" jeg ved ikke hvorfor min søster valgte som hun gjorde men jeg ved at døden har holdt hånden over hende. der er heller ikke nogen fordele ikke hvad jeg kan se." han kunne mærke de døde være så nær. det ville være så meget nemmere at give efter og træde ind i deres verden bare for en kort stund.

hans krop skælvede kort af anstrengelse inden han forsatte " men jeg kan fortælle dig hvorfor vi dræber hinanden, det er fordi mange af os ikke kan styre vores evner når døden tager over. det ligesom når en dæmons følelser spiller ind, eller når en skyggejæger går mod sit eget folk. de ikke rigtig os selv der gøre det. men der er selvfølgelig også folk imellem os der gør det for at vinde dødens respekt" han så på hende, og vidste bare at de øjne der lige nu så på hende. var mindst tre gange så lyse som de skulle have været. men han smilte og var for første gang i lang tid glad.

**Saga** Tors Apr 26, 2012 5:54 pm

Saga hvilede ansigtet i sin hånd. Det virkede håbløst. Hendes hænder dirrede. Hun kendte godt følelsen når ens menneskelighed blev sat på en prøve. Når man måtte kæmpe for at holde sig rolig. Udestruktiv. Hun havde før kæmpet mod den kraftige hjertebanken når hendes følelser prøvede at få hende til... ting. Til at slå tilbage.

Hendes øjne var tæt på at være brune nu. Hun kunne godt lide at snakke med Garret, og hun følte sig knyttet til ham. Måske fordi hans skæbne var lige så sørgelig som hendes, eller også fordi han havde åbnet sig for hende.

"Din søster," sagde hun langsomt, imens hun kiggede på ham. "Hvordan er hun?"

**Garret** Fre Apr 27, 2012 3:43 am

Garret vidste ikke hvad han skulle sige meget af det han havde sagt måtte han egentlig ikke tale om. han vidste ikke hvordan han skulle beskrive hans søster. jo hun kunne være ond og led. men også sød rar og omsorgsfuld. men meget af det havde hun lagt til side for at kunne være dødens højrehånd.

han lagde hovedet til bage og så op på himlen. før han så på hende igen " min søster er meget svær at beskrive. hun kan være ond og led, men også sød hjælpsom, rar og omsorgsfuld. jeg ved godt det ikke virker sådanne men det er også sjældent hun viser det jeg ville kalde de gode sider af hende selv." han var begyndt at tale langsomt og lavt

han så på hende med et lille smil. han kunne ikke finde ord, han kunne ikke finde mere at sige. spørgsmålet var også om der var mere at sige.

**Saga** Fre Apr 27, 2012 4:53 am

// Jeg har lige et spørgsmål. Hvorfor er det skygger er så ildeset? Er det fordi de er dæmoner? Og hvad er dæmoner?

Saga havde lyst til at le. Amandas gode sider? Hun var slet ikke sikker på at hun havde nogen, men Garret talte om hende i et tonefald der fortalte hende at Amanda også havde sine gode øjeblikke.

"Jeg..." sagde hun langsomt, lavt, som om hun talte til sig selv. Dog var hendes mørke øjne lænket til ham. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige." Hun satte et undskyldende smil op, og lagde hovedet lidt på skrå. Det var en lidt kontrolleret bevægelse, og hendes smil var lidt stift. Hun følte sig totalt freaket ud, men hun ville meget gerne hjælpe Garret. Hun følte sig knyttet til ham, og ville gerne hjælpe ham. Hun ville også have ønsket at der havde været nogen der følte sig knyttet til hende, og havde hjulpet hende dengang hun kom hertil og havde brug for hjælp. Det sugede kraftigt i hendes mellemgulv, og hendes ansigt fortrak sig. Det var dejligt at have noget selskab.

**Garret** Fre Apr 27, 2012 6:34 am

// dæmoner er en blanding mellem engle og djævle.her kan du læse under navne og andet det indlæg der hedder navne, læs. hvor der fortællles om Demos og Asters som er alle dæmoners forfædre. det er fordi i er denne blanding at man ser ned på dem lige som man gør med vampyrer. man ser også ned på dem fordi de var med til at starte en krig. hvis det er til nogen hjælp kan du under historien læse Kampskrig og sejrherre, og Dæmonernes fald. hvis der er yderligere du vil vide så må du med glæde spørger eller sende mig en pm.

Garret vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. så han rejste sig. han vidste ikke om det var godt eller skidt at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. han så på hende og gjorde en bevægelse med hånden som et signal til at hun skulle rejse sig. " kom der er noget jeg vil vise dig" han så lidt på hende og begyndte så at gå, men stoppede efter et par meter. han vendte sig og så hende lige i øjnene " hvad end der sker vil du så ikke lov mig at du ikke efter lader mig der hvor vi skal hen"

han var nemlig bange for hvad der kunne ske hvis det gik helt galt, men han følte også det var et godt sted at snakke om ham og hans familie. det var trods alt det sted i verden der lå flest begravet med navnet Wanderlin. blandt dem var også hans onkel.

**Saga** Man Apr 30, 2012 1:08 am

Saga tøvede lidt, hun viste ikke hvorfor, inden hun langsomt rejste sig og fulgte efter Garret. Hun bed sig i læben, og sukkede svagt. Hun var meget forvirret over det hele, og viste slet ikke hvad hun skulle mene.

Hun kunne ikke tøve sin overraskelse og seriøsitet over det han sagde. Hendes øjne fik et blåt skær. "O... okay. Det lover jeg." Og hun mente det. Selvom han ikke havde bedt hende om det, ville hun aldrig have forladt ham. Selvom det lød åndssvagt. Dog kunne hun godt mærke hvor det her førte hen. Og hun kunne ikke lide det.

Hun gik helt hen til ham, og sendte ham et opmuntrende smil, selvom hendes øjne var mørke.

**Garret** Man Apr 30, 2012 2:29 am

Garret tog hende om håndleddet, det var ikke for at være uvenlig eller signaleger nu kommer du med mig. det var mere for en sikkerheds skyld, han vidste at i det sammen han nåede der til han ville. så var det ikke sikkert han kunne stå på benene.

Garret gik op til kirken og rundt om den. han tog nogle dybe indåndinger enden han gik hen til kirkegårds lågen. han åbnede den forsigtigt og gik ind. det var overraskende stille i hans hoved, og på kirkegården. han gik hen til et stede på muren hiv sig selv op og rakte så hånden ud efter hende for at hjælpe hende op.

man kunne se hele kirkegården her fra, men kunne også se hen på hendes bænk. han kunne ikke lade være med at smile da han så i den retning. for helvede knægt det her er ikke et udflugtsmål det en kirkegård Garret ville ønske han kunne lukke af men det er en umulighed.

**Saga** Man Apr 30, 2012 3:49 am

Hun sank en gang da han tog fat om hendes håndled. Det var svært at undertrykke trangen til at rive sig løs og flygte, men hun fulgte med ham, med dirrende arm. Hun var altså heller ikke totalt vild med kirkegårde.

Hun fulgte tavst med ham, og greb hans hånd for at blive trukket op på muren ved siden af ham. Hun koncentrerede sig et øjeblik for at finde balancen, og støttede sig til muren med hændende. Hun gravede neglene ned i den gamle sten. Hun fulgte hans blik hen til sin bænk, og kopirede hans smil.

Hendes øjne fejede hen over kirkegården, imens hun vippede med benene. Noget uvirkeligt gav hende gåsehud, men hun synes på den anden side at det var spændende. De døde gjorde hende utilpas men... De kunne være bedre end de levende af og til.

**Garret** Man Apr 30, 2012 4:31 am

Garret så ud over kirkegården og var glad for at have hende ved hans side. han løftede hånden og peget på en gravsten lidt fra dem, men kunne ikke se hvad der stod men Garret vidste det. der ikke så langt væk fra dem lå Thorkild Wanderlin begravet.

han så på hende inden han åbnede munden og begyndte med lav stemme og fortælle præcis som det står i historiebøgerne om Thorkild Wanderlins forræderi.
Thorkild Wanderlin ligger nu begravet på Akademiets kirkegård. Men inden han døde begik han forræderi. Et forræderi der kostede ham livet. Thorkild havde mange år igennem været højt respekteret imellem dødens tjener. Men han var efter hånden træt af hendes måde at håndtere mange situationer så han startede en oprørsgruppe der fik navnet Dimos Ras, der oversat fra dæmonisk betyder dæmonens ret. Han rekrutterede medlemmer som endnu ikke var blevet til dødens tjener. Han løb en stor risiko ved at blive meddeler for Dimos Ras. Men han vidste jo bedre end nogen anden hvad døden lavede. Målet for gruppen var at forhindre døden i at få fat i Jessica og Jeremys børn Amanda og Garret. Hun måtte for alt i verden ikke få børnene da de var hendes eneste nøgle til Akademiet. Udover det forsøgte gruppen at stoppe døden i at sende nattens jæger til denne verden. Da det ikke bare ville skabe kaos men ragnarok, altså ende med jordens undergang. Det lykkedes heldigvis ikke døden at få kontrol over dyrene. Men det lykkes døden at få fat i børnene. Det gik også op for hende at en i blandt dem måtte meddele dem. Hun tog derfor sine tjenere en efter en og Thorkild indrømmede hans skyld. Det kostede ham livet. Og Dimos Ras faldt fra hinanden efter Thorkilds død.

Garret så på hende med et par sørgmodige øjne. " det den eneste historie om min familie vi ved der er sand" han trak lidt på skuldrene og så hen mod gravstenen.

**Saga** Man Apr 30, 2012 5:24 am

Saga fulgte hans hånd med øjnene, og efter et stykke tid genkendte hun gravstenen.

Hun sad stille med sine hænder i skødet imens han fortalte. Hendes øjne var fjerne imens hun lyttede til den velkendte historie, der virkede tættere på en den nogensinde havde gjort. Nu hvor hun rent faktisk kendte en af dødens tjenere virkede det næsten komisk. Hun blev næsten helt kynisk over at høre Garret tale om sig selv og sin søster på den måde. Og hvordan Amanda, som han sagde, selvom havde overgivet sig til Døden, efter at Thorkild Wanderlin havde kæmpet på den måde.

Hun så ikke på ham, men ned på sine negle. De var ikke noget at råbe hurra for, men de var rene og hun bed dem ikke. De var ægte og ikke påklistrede flader af plastik. Hun kunne simpelthen ikke forstå hvorfor nogen ville klistre plastik på deres negle. Helt ærligt.

Hun mødte hans øjne, med hovedet lidt på skrå. "Hvorfor er det kun Døden der har tjenere på den måde? Hvad med Gud og Satan?" Hvis hun skulle være ærlig viste hun ikke meget om den verden hun levede i. Det skyldtes måske at hun var lidt ligeglad, fordi hun håbede at hun kunne komme ud til menneskerne og lade som om hun var normal.

**Garret** Tirs Maj 01, 2012 2:11 am

" gud og satan har skam også tjenere det bare ikke helt det samme som med døden. " Garret mødte hendes blik " gud og Satans tjenere er mest kendt som racen de bevingede. da deres tjener for vinger. men den race bygger på meget mere end bare vingerne. du kan jo selv se hvad Henter og Hannes børn blev til" Garret gyste, han var faktisk ikke klar over om hun kendte denne historie.

" men også skyggejægerne spiller sin rolle selvom det ikke helt har lykkedes mig at finde ud af helt præcist hvad de har med de bevingede at gøre jeg har dog en teori eller to" han kunne ikke holde et smil tilbage. hvis ikke hun havde hvis det før så var det hvis tydeligt nu han gik virkelig meget op i historie. men det var hans måde og lukke af for andre på. tage her hen og læse historie, stille spørgsmålstegn til dem, sammenligne og finde en sammenhæng i dem.

"jeg håber ikke jeg keder dig alt for meget" han lagde hovedet på skrå og så på hende. det var rart at kunne tale med nogen. om noget der interesserede en, selvom det lod til hun kun lyttede for at lytte. men det var nu en gang rart.

**Saga** Tirs Maj 01, 2012 2:35 am

Saga pillede i sine negle og gøs. Ja, hun kendte udmærket den grusomme historie om de bevingede. Det var trist at bruge sådan en magt til at dræbe. Men hendes humør steg lidt da han smilede. Han lød meget entusiastisk, og det fik også hende til at smile. Det var først nu hun havde lært at glæde smittede, og det var dejligt.

"Nej, nej, det er interessant." Hendes stemme emmede af latter, og hun sendte ham et smil. "Du ved meget om historie. Du lyder rent faktisk klog!" Hun lød næsten drillende, noget hun ikke havde prøvet i lang tid.

Hun ville ikke indrømme det, ikke endnu i hvert fald, men Garret havde ændret på meget i hendes liv, på meget få øjeblikke.

**Garret** Tirs Maj 01, 2012 3:32 am

Garret kunne ikke lade være med barnligt at rakke tunge af hende, hun fik det jo til at lyde som om det var nået dårligt " jeg kan fortælle en hvilken som helst historie det skulle være" han så på hende med et smile og det muntre havde fundet vej til hans øjne.

han trak vejret i rolige og dybe indåndinger. har men nu fået dame på det var Thorkilds velkendte stemme det nåede ham. han rystede smilende på hovedet og tænkte ikke videre over at Saga jo ikke kunne høre ham. han så ud over kirkegården. " alle har en historie det bare med at finde den, alle har en fortid, spørgsmålet er bare hvor meget man kan stole på den" Garret vidste at der var at vide om historien om de tre og alt det indebar men det ville han ikke sige. og han havde da heller ikke tal på hvor mange timer han havde brugt på kirkegården med alverdens historiebøger og historiske skrifter.

**Saga** Tirs Maj 01, 2012 8:39 pm

Saga holdt øjenkontakten et kort øjeblik, og så smilede hun og så ud over kirkegården. Hans rysten på hovedet fik hendes smil til at vokse en smule, selvom hun ikke viste hvorfor han gjorde som han gjorde.

"Hvor tit er du herude? Snakker du nogensinde med... dem?" Hun forventede da at siden han var dødens tjener, ville han være i stand til at tale med de døde. Hun viste ikke hvordan det fungerede, men hun havde mødt nogen der kunne det før. De havde ikke været særlig glade for den evne, og Saga forstod det godt. Selvom det måtte være smart når man følte sig alene.

Hendes evne var til gengæld lidt mere smart, på trods af at hun aldrig brugte den. Folk kunne sagtens blive pissesure hvis hun bruge den. Folk der kunne give andre folk vrangforestillinger var ikke særlig velset skolen. Men hun forstod det godt.

**Garret** Ons Maj 02, 2012 5:31 am

" lad mig se jeg har historie tre gange om ugen så i vært fald tre gange, men der kan være mange flere. om jeg taler med dem. ikke lige frem det er nogle enkelte men for det mest er det bare mig selv. det her er lige som det eneste sted jeg kan være alene. det sidste sted man leder efter en med dødens "gaver" er på en kirkegård" Garret lade en hånd på hendes arm hvad helvede har i to egentlig gang i lad dem nu være i fred de gør dig ikke lige frem noget i ved godt de kan høre jer ikk? Garret vidste at han ved at røre hende kunne få hende til at høre stemmerne på samme måde som han gjorde. den første stemme tilhørte en mand der ikke uden videre var venlig stemt over for dem. den anden var en kvinde. den sidste var Thorkilds. når min kære nevø så kan du kan du passende fortælle mig hvad hun hedder og hvor længe i har kendt hinanden Garret flyttede sin hånd.

" de er ikke alle lige venlige... men de er gode at diskutere historie med da mange af dem faktisk har været en del af den. "

**Saga** Lør Maj 05, 2012 7:57 am

Saga viste ikke helt hvorfor, men hun ville lede efter ham på kirkegården som det første sted, hvis hun skulle finde ham. Hvorfor viste hun ikke selv helt, men... hendes eget sted var jo også tæt på kirkegården. Det var lidt underligt at de aldrig havde set hinanden. Hun havde i hvert fald aldrig set ham. Men måske havde han siddet og set på hende, her fra hans sted på muren. Hun turde slet ikke spørge ham.

Hun skulle lige til at sige noget, da han rørte ved hende. Hun stivnede og blev spændt, men hun trak sig ikke væk. Hendes øjne fik et blåt skær, da hun pludselig hørte stemme der hverken var hendes eller Garrets.

Men så måtte hun anstrenge sig for at holde en fnisen tilbage. Hendes øjne glimtede nøddebrunt og muntert til ham, da hun kastede et stjålent blik på ham. "Hvor er det dog hyggeligt. Familiekomsammen!" Hun hentydede til Thorkild.

"Men er det ikke lidt at snyde i historie?" Hun betragtede hans hånd da han tog den tilbage.

**Garret** Søn Maj 06, 2012 6:42 am

"han mener det godt, det kan godt være han er død men han er ligsom det eneste væsen jeg kan komme til med mine problemer. " Garret smilte stor og var glad. glad for at være her, glad for at være sammen med hende i det hele taget bare glad.

" det ved jeg ikke jeg kommer sjældent til historie timerne" Garret blev eftertænksom. han vidste ikke hvad han skulle mene om det hele men han var ret sikker på at han ikke ville få meget ud af historieundervisning. da han jo vidste det meste " jeg ved ikke om jeg i det hele taget ville få noget ud af at dukke op, som jeg har sagt før kan jeg fortælle en hvilken som hen historie det skulle være" han så på hende og hans lyseblå øjne blev en smule lyser da han smilte til hende. hun var en af de første han betroede sig til.
//sorry det er lidt kort men jeg kan virkelig ikke finde på noget lige nu

**Saga** Tirs Maj 08, 2012 3:10 am

// Det er okay (: //

Saga smilede svagt, og så væk. "Du kan da komme til mig med dine problemer hvis du vil." Hendes øjne havde fået en klar ravfarve, men hun havde lyserøde pletter på kindbenene. Det var godt nok lang tid siden hun havde rødmet, men hun var stadig ikke helt vant til tanken om at have venner.

Hun kunne ikke tillade sig at kommentere hans pjækkeri til historietimerne, hun pjækkede også det meste af dagene. For det meste sad hun og lavede alt muligt nede på bænken ved kirkegården, som at læse en bog fra biblioteket, lave sine lektier, tegne i sin notesbog eller blot sidde og dagdrømme.

Saga så nogle skikkelser omkring kirken. Det så ikke ud som om de havde set dem, men det var kun et spørgsmål om tid, og det ville nok ikke blive behageligt. De kunne garanteret ikke lade dem være i fred.

**Garret** Fre Maj 11, 2012 6:48 am

" kan jeg " Garrets ansigt lyste op som en sol, eller en syvårig ved juleaften. han havde aldrig rigtig haft venner. så det var en ny følelse for ham. skikkelserne omkring kirken foruroligede ham det var sjældent der var mennesker her.

Garret var nysgerrig, hvem kunne det være men under alle omstændigheder ville de to ikke være svære at få øje på. men de lade sært nok ikke mærke til dem. men hvor længe kunne det vare.

**Saga** Ons Maj 16, 2012 1:46 am

Saga kløede sig fjoget i nakken, og kom med et skævt smil. "Selvfølgelig. Ellers ville vi ikke havde siddet her." Hun var klar til at lukke Garret ind i varmen, for hun havde virkelig brug for venner. Hele hendes liv havde hun fortalt sig selv at hun ikke havde brug for de andre. De betød ikke noget, ændrede ikke noget i hendes liv. Men det var meget dejligt at have en at snakke med. Meget mere dejligt end hun havde regnet med.

Hun lod sine fingerspidser løbe igennem sit mørke hår. "Hvad... tror du de laver her?" Hvis de trak spraydåser med grafitti frem, så ville hun banke dem. Personligt. Men det ville ikke undre hende hvis de gjorde det. Hun kunne ikke se om de var nogen af de 'onde' væsner fra skolen, eller om de var nogen af de specielle mennesker der ville vise deres værd for de andre. Begge slags var lige slemme, hvis du spurgte hende.

**Garret** Ons Maj 16, 2012 2:02 am

" det har du sikkert ret i men... jeg... " Garret stoppede sig selv og rystede på hovedet. så smilte han til hende. han var ikke vant til at lukke andre ind i hans liv og da slet ikke nogen han lige havde mødt men der var bare noget over hende der fik ham til at føle sig tryg.

Garret lod sig glide ned fra muren, hvorfor vidste han ikke. men det var måske meget godt. for idet han ramte jorden, kiggede en af dem op. han lænede sig tilbage op af muren. nu vidste han hvem det var. det var da Garrets blik havde set drengen i mellem dem. lille tynd og ikke ældre end otte ni år. hans egen oplevelse med dem var heller ikke den mest lykkelige. en nat på kirkegården. han hiv kort vejret ind og håbede på de ikke havde set ham og Saga. ikke fordi han havde noget imod at blive set sammen med hende men det ville nok ikke udvikle sig til noget kønt.

Sponsoreret inhold