Verdens og dødens skabelse

**Garret** Lør Maj 05, 2012 1:03 am

Verdens og dødens skabelse.
Der er den løgn alle har fået fortalt, om at gud skabte verden. Det passer ikke døden kan fortælle os den sande historie om hvordan verden blev til. Og om hvordan hun selv blev til. Det vi i dag kalder de dødeliges verden, var engang en slagmark. Jorden eller de dødeliges verden blev født som en slagmark for gud og djævelen der allerede den gang sloges. Det med slagmarken forklare hvorfor jorden vil gå under hvis gud og satan sloges her i dag. Jeg selv blev født af lys og mørke. Som skyggejægerne ville kalde dem, dag og nat. Jeg blev skabt af disse to. Jeg gik blandt de døde og fik mere og mere magt. Men den gang var jeg kun en pige. Gud og satan havde opgivet denne verden. Og efterladt de døde. Denne verden blev min lege plads, de døde var mine kammerater. Jeg lærte dem at kende jeg talte med dem. Men en dag kom gud og satan, for at hente de døde. Der så tappert havde kæmpet for dem. Ingen af dem havde lagt mærke til min skabelse. Det kom der for som et chok da de døde rejste sig. For i denne verden er de ikke døde, kun for gud og satan. I himlen og helvede var de døde men jeg havde givet dem nyt live. De blev de første af mine tjenere. De blev til menneskene og jeg blev herrer over døden. Gud og satan forstod ikke hvad eller hvem der havde vækket dem. Alt de så var den lille pige blandt disse grufulde væsener. Gud var den første til at tale men jeg forstod hende ikke. Det var en af de døde der havde været en smuk engel en gang, der måtte oversætte til dødens sprog. Jeg svarede lige så på dette sprog og takkede nej til hende tilbud om at jeg kunne tage med. Denne verden var mit hjem det var her jeg var blevet skabt, det var det englen sagde til hende. Så talte satan og tilbud mig at komme med hende, denne gang var det en djævel der måtte oversætte. Jeg svarede nøjagtig det samme. Jeg havde reddet dem der ikke var gået i forrådnelse, resten havde jeg begravet. Da de spurgte igen blev jeg rasende de skulle ikke komme og tage mig fra denne verden. De begravet rejste sig, på min befaling. Med en rystende hånd pegede jeg på dem. Gud og satan forsøgte at dræbe mig, men jeg overlevede for hvis man vil dræbe mig skal men havde mine evner og være villig til at tage min plads. Gud og satan så sig besejret og i mange år havde jeg magten over denne verden, menneskene blev flere og flere. Og mange glemte hvor og hvad de kom fra. Men nogen stod mig tro, det sprog i taler i denne verden kommer af mit. Det dødens sprog.