A new day has come once again.. - Mason ^^'

**Hazel** Lør Jun 09, 2012 5:50 am

Sted ~ Musikklasseværelset
Tid ~ Kort tid før timen starter
Omgivelser ~ Alle slags væsner
Vejr ~ Køligt og overskyet
Påklædning ~ Læs i indlæg

Hazel sad allerede på sin plads i musikklasseværelset. Hun var idag iført et par mørkeblå jeans, en sort top med et beige hjerte på, en beige cardigan der passede til, og sidst men ikke mindst. Hendes sædvanlige ballerinasko. Små flade sko der var hendes foretrukne fodtøj. Hun anede egentlig ikke rigtig hvorfor, men sådan var det nu engang. Hun havde næsten altid ballerina'er på. Idag var de sorte. Hun sad med sin skuldertaske slået hen over stolens ryglæn og så sad hun som en af de bagerste. Det gjorde at der var mindre chance for at hun blev taget til et eller andet. Måske synge eller noget. Faktisk kunne hun godt synge. Hun var ret god til det, men.. Hun havde bare ikke rigtig behov for at gøre det. Hun var vel bare en smule genert. Men det havde hun jo så også altid været. Og en vane var vel en vane, ikke sandt? Så var det ligemeget hvor gammel man var. Og.. Hun var jo egentlig noget så gammel. Hun levede for evigt. Hun var en Skyggejæger. En Udødelig en af slagsen faktisk.. Hun havde levet i mange, mange, mange år. Og folk ville garanteret ikke tro hendes virkelige alder, hvis de fik den at vide. For hun lignede jo enhver anden teenager-pige på hendes ydre. Enhver anden pige på sytten eller atten år..

**Mason** Lør Jun 09, 2012 10:39 am

Mason gik med rolige velovervejede skridt, ned langs gangen til, hvad han formodede måtte være musiklokalet. De få kilder han havde haft fat i, havde ledt ham i denne retningen. Og trods deres vidt forskellige forklaringer, fagter og ord forråd havde han nu fundet vej alligevel. De hvide sneakers knirkede let mod de blanke gulv, men lyden blev ikke rigtig opdaget, i larmen fra elever der styrtede mod deres klasselokaler. De mørke jeans sad en anelse stramt, mens den hvide skjorte hang en anelse mere frit, og blafrede sammen med den sorte åbne jakke. Det var ikke fordi jakken, som sådan, var nødvendig. Det var ren og skær vanesag, at han havde lært at klæde sig sådan. Han kørte fraværende en hånd gennem det lidt for lange hår, og lod hånden glide ned til de små skægstubbe, han havde ladet sidde. Han pustede kort ud, inden han trådte ind i lokalet, og så sig omkring. Det var hans første time i musik, og han havde faktisk ikke mange anelser om hvordan det foregik her. Eller ret mange andre steder. Han kunne mærke mange tanker banke mod sig, men besluttede at forstærke sin indre barriere. Han havde bestemt ikke lyst til at vide, hver eneste lille forskruede detalje i hovedet på hans nye mulige kammerater.

A new day has come once again.. - Mason ^^'

A new day has come once again.. - Mason ^^'

Sv: A new day has come once again.. - Mason ^^'