så mødes vi igen ~ Døden

**Garret** Tors Jun 14, 2012 4:19 am

Sted: underverden
Tid: sent på natten det alt tid nat
Vejr: måneskin
Årstid: tidlig sommer
Påklædning: er helt i sort med undtagles af kappen der er lyse går. er i lange bukser og en langærmet bluse
Garret så sig om i mørket og gøs. mørket gjorde ham intet, mere bare de væsner man kunne finde her. månen lyste klart og fuld, dog var der mørkt. alt her lå i evig mørke, personen han skulle mødes med gjorde det ikke letter. hans klare øjne bare viden om hvad han skulle. underverden, og dens mørke landskaber. *Du lune fulde skæbnen hvor havde du også ført ham her til.. * Garret sukkede og forsatte hen af stien, dødens sti. Mareridtene var lige om hjørnet. Skoven på hans ene side var alle mareridts store frygt. Mun hans kære ven Døden ville hilse han med venlighed eller… slottet kunne se længer fremme, garret stoppede og lagde hovedet tilbage og så på månen. Mørket kryb ind i vær en knogle på ham. Han foresatte til han nåde til porten. Der stoppede han og ventede på en ikke så kær kommen ven. Han skulle mødes med

**Døden** Tors Jun 14, 2012 7:34 am

Påklædning: Se profil billed ^^'

Natten var så mørk, som altid. Der var stille og øde, og alligvel summede skoven ikke så langt derfra af liv... Liv der blev ødelagt imens de så deres værste marreridt. Det var egentlig ikke hendes fejl at der var sådan. Hun kunne ikke gøre for hva hendes sorg og vrede havde skabt dengang. Hendes hjerte var blevet knust, det var ikke hendes fejl. Hun kunne faktisk være sød og rar og venlig... Eller, hun var god til at lade som om. Siden hendes elskede døde, vågnede og ikke genkendte, havde hun ikke følt særlig mange positive følelser.

Et suk gled over hendes læber, da Kira gik ned af trappen inde i slottet. Det var så stille. Så øde og forladt. Hendes tjeneste folk lavede ikke rigtig noget. Ikke på denne tid. De vidste, at hvis de larmede for meget eller noget, ville deres dage være talte. Måske hvis hun var mere venligsindet imod dem...? Nja... Døden, være venligsindet, overfor nogen hun senere skulle tage livet af? Nej tak. Hun havde lært af sin fejl. I den grad.

Kira havde en aftale, en kær ven skulle komme. En, hun mente var helt speciel.. Den anden Wanderlin tvilling, tvillingen til hendes højre hånd, var meget nyttig for hende. Ikke at Amanda ikke var det, Garret var bare den smule... Bedre..
"Kors I Røven" gik ned til den store port og stoppede op foran den. Hun havde på fornemmelsen at hendes gæst var kommet. Hun ventede få sekunder, inden hun trak de to store døre op, og sagde med en lav indbydende stemme:
"Velkommen, kære Garret. Velkommen..."

//Håber det er okay... ^^'

**Garret** Ons Jul 11, 2012 12:27 am

Garret ventede ikke længe, men mødte med Kira eller døden. var ikke det han havde set frem til. men han ville ikke svigte Colling der havde dræbt ham kun så han kunne gøre dette. de klare øjne var en facade han havde været nød til at påtage sig. mon det ville lykkes ham. de store døre gik op og døden hilste ham med, hvad man skulle tro var venlighed. men han viste bedre end det. man kunne ikke stole på Kira. ville det her koste ham det liv Colling havde kæmpe for at få tilbage. Garret sukkede og så på kira hans øjne blev blå igen. " skal vi ikke bare få det overstået. du ved vel hvorfor jeg er her, og hvis ikke, så lad mig sige det, jeg er ikke længere en af dine tjener, og kan aldrig blive det igen" han så bare på hende han viste ikke helt var han skulle gøre. et eller andet sted håbede han vel at det ikke ville lykkes. men det skulle det, for hele verdens skyld. han måtte ikke miste modet nu. han sukkede og så op på den fulde måne og smilte. og lagde to finger mod korset om hans hals.
// min krea er helt væk

Sponsoreret inhold

så mødes vi igen ~ Døden

så mødes vi igen ~ Døden

Sv: så mødes vi igen ~ Døden

Sv: så mødes vi igen ~ Døden

Sv: så mødes vi igen ~ Døden