someone? anyone? ~ mason

**larka** Man Jun 25, 2012 3:39 am

Sted: spise salen
Tid: hmmm ved ikke helt tror det er ved frokost tid
Vejr: regnvejr
Årstid: sommer
Påklædning: hansker uden fingere, lange sort jakke/kappeting(?) med alt for mange lommer. sort bluse og cowboybukser der er blå. nike sko og en taske med bøger, dog ikke skole bøger.

larka sad ved er bord for sig selv helt nede bagerst i spise salen. han spiste ikke, han var ikke sulten, mere bare træt af helvedes til. han havde ikke sover her på det sidste. men hvad kom det også folk ved. han så rundt på de mange spisen elever. og kom til at tænke tilbage på hans egen tid her. som lidt af en anarkist var han blevet taget i lidt og vært. men det så ikke ud til at mennesker var sådan i dag. han sad lidt og hørte på et par det små snakkede og besluttede sig at få lidt sjov ud af det. hans evne til at vække det onde i folk ville måske ikke for dem til at slår hinanden ihjel. det ville jo også bare grisse alt for meget, men det kunne for dem til at skændes. Larka smilte, det var en ret fornøjelse at høre på. og alt han skulle var bare lige at puste til en lille glød, også blusede det et helt bål op. folk omkring dem stirrede på dem. de råbte ikke af hinanden i nu med det ville nok ikke være længe. larka så bare på dem og smilte lunefuldt. splittede sind og ødelagte sjæle. dybe fjendskab og så meget had og kaos var lige et sted for ham. ingen kunne rør ham så længen ingen vidste hvem han var. øh var livet dog skønt, hans smil bliv støre de det begyndt at råbe af hinanden.

**Mason** Man Jun 25, 2012 4:03 am

Mason kom gående ind i spisesalen, som en af de sidste. Spisepausen nærmede sig enden, og han havde ikke engang sin mad endnu. Men sult var der alligevel ikke meget af. Det var af ren og skær pligt, han i de seneste dage overhovedet var stået op af sengen, og sjosket til time. Madportionerne blev mindre dag for dag, samtidig med at mørket under hans øjne, viste tydelig mangel på søvn. Han sov ikke godt om natten. Gruede for i morgen, mens savnet gnavede dybt. Han sukkede dybt, og kørte en hånd gennem det håret som var uredt. Det var alligevel svært at se forskel, når det var så langt. Han gik op, fandt en bakke, hev noget tilfældigt mad over på den, og gik lidt videre igen. Den sorte skjorte sad løst, og var krøllet som om han havde siddet og knuget den i dagevis. Bukserne var de samme, dag på dag. Et par slidte mørkeblå jeans. Og skoene, sorte af ukendt mærke. Det generede ham egentlig ikke. De ellers så klædelige skægstubbe havde også fået frit spil disse dage, og havde bredt sig over det meste af kæben. Med et forvirret blik, standsede han op midt i det hele. Et kort blik blev kastet rundt, blot for at konstaterer at alle pladser var optaget. Han strammede sit greb lidt om bakken, da han gik tilbage for at smide maden ud. Men pludselig så han et næsten frit bord, nede bagerst. Han trak på skuldrene for sig selv, og satte kursen mod det. Et stykke fra den anden fyr, dumpede han sig selv og bakken, med en tung lyd. Uden rigtig at præsenterer sig for den anden, kørte han med en pinefuld grimasse en hånd over ansigtet.

**larka** Man Jun 25, 2012 5:12 am

larka holdte inde med morskaben, da en anden fyr satte sig ned. han så ud til at havde det mildeste talt elendigt. de sort raner under den andens øjne talt for sig selv. han så hen mod parret der lige nu bare stå og så på hinanden, larka smilte og parret begyndte igen.* de skulle bare hjælpes lidt på vej* smilte var lunefuldt. men den anden person irriterede ham helt grænse løst. han så på den anden fyr igen, hvis man kunne bruge det om den anden. larkas fingere rodede lidt i hans den ene af hans lommere, og et irriteret ansigts udtryk kom frem. * det var altså ikke den * han ledte videre, men måtte opgive. han så i stede på den anden. parrets råbererig død lidt hen og larka måtte endnu en gang flytte sin opmærksomhed til bage til dem. men de lod til de ikke havde mere at råbe om. pigen var begyndt at tudede som en eller anden fireårige, der ikke fik sin vilje. larka rystede på hovedet og fnys. hvor var den gode gamle til døden os skiller, hvis verden bare så sådan ud, ville det være endt i en blodig episode. hvem ved måske var det også for meget af det gode. han vente nu opmærksomheden ud i lokalt, personen ved siden af ham ville være for let. larkas næste offer blev en gruppe piger der, kom med det noget bemærkelse værdigt scenerig. det var ikke det normale mundhukkererig men noget af en dræblig volds scene. larkas smile blev bare mere og mere fornøjeligt. han så hen mod den anden med et stort fornøjeligt smil " må man havde lov at spørge hvem De er? " hans stemme var total modstenigen til hans smil. den var kold og hård, hørlig men ikke venlig. heller ikke uvenlig bare en forfærdelige mellem ting. der for det meste fik folk til at trække på sig og se sig om efter en redning. han så tilbage mod pigerne der var i færd med at blev skilt ad af en lære * så meget for den 25 øre, hvorfor skal de også ødelægge det sjove, præcis lige om... * han rystede på hovedet, han vidste ikke helt hvad han nu skulle få tiden til at gå med.

**Mason** Man Jun 25, 2012 8:52 pm

Mason lod knap nok til at bemærke det skrigende par, eller den mørkhårede fyr der bevist sad og stirrede på ham. Det lod til at være mere interessant i øjeblikket, for denne kvæstede herre, at stikke sin gaffel formålsløst ned i maden. Det havde vist været en blanding af en sandwich, og noget pasta, men retten var nu fuldstændig og komplet uigenkendelig. Med et ligegyldigt suk, smed han gaflen fra sig, og greb ud om vandflasken som han troede han havde fået med. Selvfølgelig ikke. I sin sløvhed, havde han glemt alt om drikkevare. Det blev blot, en håndbevægelse der langede ud efter luften. Han skubbede bakken lidt væk, og placerede albuerne i boret, for at hvile sin hage i hænderne. Ganske langsomt drejede han hovedet, mod parret, der konstant skiftede mellem at stå stille, og skrige af hinanden. Der irriterede ham næsten. Men også kun næsten. Tanken om at de var et par, at de havde hinanden, fik smerten frem i hans blik, så han endte med at se ned igen. Kun stemmen, fra den mørkhårede, fik ham til at se op igen. "Hvem jeg er?.." Det var ikke så tit, folk ønskede at vide det om Mason. Han var jo bare endnu en kedeligt nedslået elev. Hvad spændende var der ved det? Men høfligheden, og hans gode skik trådte alligevel i kraft. "Mason Ethan McGraw. Hvem gør jeg så æren af at møde?" Sætningen tydede på, at den skulle efterfølges af et smil. Det blev dog ikke rigtigt til andet, end sejlende øjne. Blikket tydede på, at han kunne falde om hvert øjeblik. Bare sove sig fra det hele, og aldrig vågne igen.

**larka** Tirs Jun 26, 2012 6:11 am

den fyr der havde sat sig så ud til at blive mere og mere ødelagt. jo mere Larka så på ham jo sjover blev det. han var ikke van til at se mennesker sådan ødelægge sig selv, lige med et fik han det dårligt over at se på det. drengens forsøg på at, ja hvad det nu end var han lavede. denne dreng var tydeligvis mere ødelagt end første antaget. sikke en stakkel, nej egentlig ikke. han havde ikke ondt af ham. man må vil tage det sure med det søde. de piger der før havde været oppe og slås, var nu blevet skilt ad. * øv altså* han lod igen sin opmærksomhad falde på den anden. Mason Ethan McGraw. det var det han hed. når ja man kunne vil ikke forvente at man ikke selv blev spurgt om hvem man var nu man jo selv spurgte. han overvejede om han skulle svare. det blev han vel nød til at gøre, men han var ikke sikker på hvordan personen ville reagere på det. " Larka, larka Hannes, " han stoppede og tilføjede med lavere stemme " eller Henters det kommer vel ud på et" han sukkede og så ned. ikke fordi han fortyd det han havde gjort, nej det ville han aldrig gøre. han så ned fordi han ikke ville se den andens reaktion. hans navn var mere end kendt, det var frygtet både vidt og bredt. han så op på den anden og smilte lunefuldt. gid vide hvad der skete, hvad mon der ville komme ud af det her?

**Mason** Søn Jul 08, 2012 7:36 am

Da den mørkhårede fyr i starten ikke svarede, da han lod til at fryde sig over et eller andet bag Mason, drejede han modvilligt hovedet endnu engang, for at tjekke det ud. Og til, hvad nytte? Det der tydeligvis havde interesseret den anden, kedede og smertede Mason noget så gevaldigt. Ikke andet end skrigende tøser, der blev skilt ad, blot så de kunne forlade stedet alene, forvirret og desorienteret. Præcis som han selv følte sig disse dage. Mason vendte først blikket tilbage til denne 'Larka', da han præsenterede sit navn højt. Et navn der virkede vanvittigt bekendt. Men alligevel var han sikker på, at ingen af dem havde mødtes før. Efter en grundig undersøgelsen af manden, kunne det konstateres at udseendet ikke betød noget. Han fik ingen hint derfra. Bortset fra det lettere gotiske udseende, der nok ikke kom helt til sig selv. Efter så mange år på toppen med sin familie, havde Mason lært at analyserer folk. Især når der var tale om kunder. Hans far havde gang på gang, tvunget ham til at studerer folk indtil han næsten kunne fortælle alt om dem. Men det var også let, når man kunne hive informationerne ud af dem, blot ved en simpel gerning med tankerne. Men i hvert fald, lyste hans far altid op, når Mason gang på gang gættede rigtigt, og analyserede bid for bid. Selvom det kedede ham noget så grusomt. Men tilbage til virkeligheden, sad Larka og så ganske afventende ud. Pludselig var det som om et minde blev bragt til live inde i Mason, og hans øjne lyste kortvarig op. Han åbnede munden, chokeret eller for at tale, og lod der være stille lidt endnu. Før han tilføjede.. "'Den' Larka?.. Hvad i alverden laver du her?" Han lød hverken bebrejdende, eller ond. Nærmere træt og nysgerrig. Fyren burde være gået ud af skolen for længst. Hvad i alverden sad han så her for.

//Beklager tiden. Har haft en del forhindringer for tiden.

**larka** Søn Jul 08, 2012 8:15 am

larka rode igen rundt i sine lommer med sammen udbytte som før. *hvor kunne han have lagt dem* han blev mere og mere irriteret. det stressede ham, når han ikke kunne ryge. pigerne var gået og parret så ud til at undskylde. alt det sjove lød til at forsvindene, men det gjorde det nu altid når han sagde hans navn. drengen eller Mason som han hed, lod til at være mere optaget i at kigge rundt. Larak rystede på hovedet og ventede på at det skulle gå op for ham hvem han var. 'den' Larka? var der andre der bar det navn også med et så forfærdeligt efternavn til. han smilte det var ikke venligt men heller ikke koldt. bare en ting mildt i mellem. hvad han lavede her. nemt nok ulykker. " jeg til trækkes af kaos min kære hvis du ikke skulle havde bemærket det er I mildt i en krig. desuden har jeg en opgave"han lagde tryk på min kære og I. bare for at drille. han så ud i luften og havde en underlig føles i kroppen. han slog det han og roder endnu en gang rundt i sine lommer. hans ansigt lyste op i et smil. * fandt dem* han lagde pakken op på bordet og legede bare lidt med lighteren inden han tog en cigaret op og tænde den. et befriende sug og en røg sky. han sukkede lettet, en opgave. nærh en opgave kunne man ikke kalde det, det var ikke en opgave for ham. men han var blevet sat til at udføre den. * hun rande af heleved til hvis ikke at var fordi hun var der i forvejen. alt han ville havde var fred. * og måske en mulighed for at gense sin elskede. men dette var han nu ikke selv klar over, ikke endnu. hvis han døde ville han jo bare lide i heleved, så nogen genforening blev det nok ikke, hans bror havde jo til hørt gudinden. hans blik vendte tilbage til Mason
// det gør ikke noget, selv om jeg har kedet mig en del, Smile

**Mason** Søn Jul 08, 2012 10:36 pm

Eftersom Mason stadig stirrede mod Larka, kunne han godt fornemme desperationen, da fyren rodede i sine lommer. Tydeligvis stærkt søgende efter noget. Folkene fra før lå langt ud fra hans interesse nu, og han fastholdt blikket mod Larka. Desuden gjorde det ham voldsomt svimmel, at konstant dreje hovedet, for at følge med i ligegyldighederne. Mangel på søvn og mad, gavnede han slet ikke i disse dage. Og bestemt ikke hans karakterer. Mange timer var blevet misset, og de få han havde mødt op til, var gået med formålsløs stirren ud i rummet, eller ned i sine papirer. Lærene havde været efter ham et par gange, og han havde ingen undskyldning at stikke dem. At sige en nær ham lige var død, og han blot ventede på at genoplive hende, ville nok ikke passe specielt godt ind. Han ville ryge direkte på sindsygdanstalten. Smilet på Larkas læber, generede ham egentlig ikke. Blandingen gjorde, at man hverken følte sig fornærmet, eller tvunget til at smile igen. "For mig virker det mere som om, at De er den der skaber dette såkaldte 'kaos'.." Han hentydede selvfølgelig til elverne fra før, hvor Mason efterhånden havde en ret stor mistanke på, at det var Larkas værk. "Og, hvis jeg må spørger, hvad er så Deres mission helt præcis?" Med rolige øjne betragtede han, hvordan Larka omsider fandt, hvad han ledte efter. Ikke en eneste lille reaktion, eller tegn på at det generede ham blev vist, da han uden videre tændte den, og begyndte at ryge indenfor.

//Beklager meget Razz

**larka** Lør Jul 28, 2012 9:57 pm

larka sukkede lidt og tog et sug til. Mason kede ham og det var fristende bare og gå. en kold latter kom og hans læber " jeg skaber ikke kaos" han pustede ud og forsatte " jeg puster bare lidt, resten klare De selv" han lagde tryk på De. larka fandt en bog frem fra hans taske og åbnede den. " min opgave betyder ingen ting for Dem så.. hvad hun har planer om kommer ingen ved" hans stemme var lav og hans blik var fange ved bogen imens han talte. idet han igen så på Mason var der kommet noget forkert over hans blik.. noget forkert i den forstand at der ikke var nogen følelse tilbage. " hvad De her planer om kommer ingen ved.... vi er brikker i deres spil og det vil vi altid være" han sukkede og tog sig træt til hovedet men han var vist ikke den eneste der havde sover for lidt. ingen her betyd noget.. ingen her var mere værd end den ved siden af. sådan har tingen bare.. og det havde ikke taget ham lang tid og finde ud af. og den viden havde man så livet med i så mange år.
// det ikke meget men det et svar

**Mason** Tirs Aug 21, 2012 8:50 am

// Det er rigtig godt ^^ Svare i morgen Smile

**Mason** Ons Aug 22, 2012 4:18 am

Mason rynkede let på næsen, idet Larka pustede ud. Røgen generede hans sanser lidt efter lidt, og for hvert et pust der blev kastet rundt i den allerede overfyldt samt svedlugtende sal. Det var en okay lun dag, men en sal proppet med så mange elever, samt lune madretter, kunne nemt snige sig op på langt højere grader. Alt i alt, en ubehagelig blanding. "Selv den mindste lille gnist, er nok til at tænde et helt bånd, hvis vinden er rigtigt." Hvor det kom fra, anede han ikke. Hans trætte hjerne, mente åbenbart at det var det helt rigtige at spytte ud i hans halvbedøvede tilstand. Nysgerrigheden vandt dog over trætheden. Nemt sneg han sig til at kaste et enkelt blik mod bogen. Dum som han var, havde han selvfølgelig ikke regnet med sidens provokerende resultat. Hjernen var bestemt ikke i humør, til at kigge billeder eller ord. I protest ramte en bølge af smerte ham, som en 5 sekunders hovedpine. Sukkende trak han sig tilbage, og stirrede mistroisk på Larka. "De.. Og Hun?.." Var det eneste han fik frem. Hvad i alverden rablede fyren nu om?

**larka** Tirs Dec 18, 2012 3:51 am

Larka lo lavt.. og smilte "Gud døden og Satan spillere med os som om vi bare er brikker. " han sukkede og så rundt han var på nippet et bare og går. dog var det noget der ikke kunne få ham til det. Larka lod bogen fald ind i tasken og sukkede. han havde ingen ide om hvad han lavede, skole kunne man ikke lige frem kalde det. han lod en hånd gide i gennem håret, og trak endnu en gang røgen ned i lungerne. han holdt vejret lidt og pustede så ud igen. "alt i alt betyder vi ingen ting, vi bare brikker i deres spil, og alle der ikke kan bruges, bliver udryddet på deres vej mod magten om at hærske over verden" han lagde hovedet på skrå og smilte svagt. og det var da også kun han læber der smilte han øjne fulgte ligesom ikke med. men igen det var sjældent. han var jo djævle yngle. man hvem ved måske en dag kunne han igen smile

Sponsoreret inhold

someone? anyone? ~ mason

someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason

Sv: someone? anyone? ~ mason