smug kig på mit liv

Anarkistens skoletid
Jeg har aldrig helt været en anarkist, men jeg var hele min skole tid igennem lidt af en oprør og rebel. Jeg har aldrig været autoritets tro, og bliver det heller ikke. Jeg tror på det frie menneske selvom jeg ikke er et selv. Jeg tror på at man selv har en ret her i livet. Jeg var alle min lærers mareridt, jeg lavede mine ting og fulgte med i timerne. Men jeg holdt mig lang fra til reglerne. Og jeg endte gentange gange på Rektors kontor. Lærerne så ned på mig og jeg blev mere end nogen anden holdt øje med. Det værste var nok rygterne, eller det værste var nok at de var sande. Darkis styrede hans klasse med frygt, Ester og Antoni to over deres klasse med sammenhold og venskab. Jeg tog over hele skolen. Jeg bliv rektors lille lover boy. Forstå mig ret, det var kun til egen fordel.
Jeg var først lige begyndt at forstå Larka. Hans måde og være på, hans væsen. Det var sært at tænke på hvad han havde gjort for at nå så langt han var jo lige startet på skolen. Hans søskende sagde han var dum som en dør. Men det var langt fra sandt, rygterne ville vide at hans skulle have.. at han kunne snog rektor om sin lille finger. Og få alt gjort. Man kan som regl altid finde ham ud under et træ omringet af piger der alle havde en smøg i kæften, selv Larka havde. Hans søskendes engel. Men denne Larka var langt fra en engel. Han fik mere og mere magt og lærerne så igennem fingere med det meste han gjorde. Så når han en enkel gang eller to måtte sidde over. Bliv der snakket vidt og bredt om hvad den lille anarkist nu havde gjort. Hans værelse kammerat fortalt at han sjældent sov og at han næsten aldrig var der om natten. Og når han var så sov han ikke. Der gik mange dage før vi fandt ud af hvor han sov. Han sov hos en Antoni Hannes. Først da vi fik vores eksamener fandt vi ud af de var brødre. De skes Henters børn. Skønt to eller tre af dem kaldte sig Hannes. De var brødre og så sov de sammen, hvorfor kunne larka ikke sove i sin egen seng?
Jeg havde aldrig forstået at det var sådan folk udefra så på det. Det var jo ikke sådan jeg selv havde oplevet min skole gang. Overhovedet ikke. Selvom jeg blev behandlet som om jeg var dum af mine søskende fik jeg de højeste karaktere. Verden er mærkeligt skuret sammen, som om de ikke tænke sig om da de skulle lave den. Men hvis man læser om hvordan verden blev til. Forstår man hvorfor den ser ud som den gør. Som rektors… ja. Styrede jeg hele min skoletid skolen, altså bag facaden. Man skulle bare vide hvordan man overtalt ham, man skulle bare brug de rigtige metoder. Som regl var det nok kun at hold ham med selskab. Min plads var i vinduet bag ham. Folk kom og gik men ingen lade mærke til mig, eller det vil sige næsten ingen. Der var en enkel gang jeg blev opdaget af en anden elev. Men personen blev så skræmt at hun aldrig talte igen. Hvad der var at blive bange for vidste jeg ikke, og jeg har eller ikke fundet ud af det. Min skole gang var en blanding af kaos, magt og oprør. Der snart skulle afløse af sorg. Men det var vi endnu uvidende om. Det spørges mål vi lige nu skulle tage stilling til var, hvad skal du så være. Hvis jeg på det tids punkt havde vist jeg ville blive satans kæledyr, så havde jeg nok svaret det. Og fået noget respekt. Nej lille Larka svaret at han ville være forfatter. Det fik folk til at himle med øjnene men de skulle bare vide. En af dem der var slemmest kom en tur forbi rektors kontor ikke for at have hakket ned på. Den kamp skulle jeg nok selv tage men det var den i elev der aldrig talte igen. Hun må været blevet så bange for at se mig at det tog stemmen. Men hvad ved jeg det var jo ikke fordi hun var endt i en af mine vrangforestillinger dagen for inden. Ups. Jeg sagde jo jeg selv skulle tage den kamp.

ja dette er så et smug kig på hvad jeg går og laver for tiden, skriver mit liv af en ende af. XD