Come back to me, my love - Yvaine

**Mason** Tors Jul 12, 2012 10:56 pm

Sted: Kirkegården.
Tid: 18:15
Omgivelser: Grave, blomster, udsmykninger og statuer på kirkegården. Ellers komplet mennesketomt.
Årstid: Nuværende.
Dag: 22/6-12
Påklædning: http://images5.fanpop.com/image/photos/26300000/Alex-Watson-alex-watson-26366076-500-769.jpg

Mason hastede af sted, med et næsten lydløst åndedræt. Hans ansigt, og øjne, var fokuseret mod én bestemt del af kirkegården, konstant. Hvert et skridt han tog, bragte ham tættere på noget han havde længtes efter, og sørget over i dagevis. Yvaine. Hendes grav lå præcis det sted, hvor han havde fundet hende kort efter hendes død. Hver dag var han taget herud, efter timerne var slut, nogle gange endda før det, og siddet ved hendes side. Betragtet graven, og begyndt at remse ordende han havde lært sig, af de nyttige informationer Garret havde stukket ham. Han havde lagt en plan for, hvordan han ville få hende fri, og op af graven. Posen over hans skuldre, 'klirrede' let, da knoglerne ramte imod hans ryg. Knoglerne og asken havde skræmt ham i starten, men han var ret hurtigt kommet over det. Spaden holdt han pænt hævet over jorden, så lydende af den skrabende mod jorden, ikke ville skabe unødig opmærksomhed.
Endelig. Han stoppede foran den velkendte grav, hvor der stadig lå buketten med hvide blomster, som han havde lagt den første dag han var her. Med et halvhjertet smil, lod han sækken dumpe på jorden, og fjernede buketten. Med en blandet grimasse, jog han spaden i den overraskende bløde jord. Der var omkring en time til, at det hele seneste skulle gennemføres. De skovlende bevægelser fortsatte i ivrige tag, alt imens små sveddråber begyndte at trille ned af panden på ham. Med en irriteret grimasse, stoppede han med at grave, og smed begge af jakkerne, før han atter begyndt igen. Omkring 40 minutter senere, var han færdig. Kisten var åbnet, og den smukke Yvaine lå stille og bleg som en engel nede i kisten foran ham. Tanken om at han snart skulle høre hende tale igen, og opleve hendes nærvær, fik hans hjerte til at slå en tak hurtigere. Med et fast greb om hendes krop, løftede han hende blidt op, og gav sig en anelse besværeret til at kravle op af graven med hende. Forsigtigt lagde han hende på jorden foran sig, og rejste sig. I et snuptag havde han byttet spaden ud med posen. Tiden var inde. Tingene der skulle bruges, knoglerne og asken blev lagt korrekt. Roligt satte han sig på hug, hvorefter han førte kniven op til håndfladen, og skar det præcise snit. Tre dåber lod han dryppe ned i bunken, før han begyndte at messe. "Tag min hånd, og hånd i hånd vi gå. Natten har skænket os det dystre, dagen har lyset os givet. Døden skabte os, af hvad der var tilbage. Ud af mørket, tag min hånd. Skabt med os et djævelsk bånd."
Han fortsatte klart og tydeligt sin messe, indtil det efter ganske kort tid, pludseligt begyndte at flamme op i bunken. Han tav øjeblikkeligt, og tog hånden til sin. Tavs, og med hænderne foldet i skødet, så han afventende mod Yvaine. Det desperate blik i hans øjne, var endnu ikke forsvundet. Dette måtte ikke mislykkes! Han ville ikke kunne leve med sig selv, hvis det gjorde.

**Yvaine** Tirs Aug 21, 2012 11:40 pm

Påklædning: http://film.onet.pl/_i/film/s/stardust/g/g55.jpg

Det var mørkt. Ja direkte sort. Yvaine havde ligget begravet i mørket i flere dage nu. Men hun kunne intet mærke, det var koldt og blødt, mørket var overalt. Svøbte hende ind i det. Hun havde en form for fred, imens hun lå der. Dog vidste hendes døde sind, at det var forkert.
Hun registrerede intet af hvad der skete om hende, men de sagte ord nåede hende. Eller, det lød sagte for hende. De nåede hende kun svagt, det lille vers hun blev skabt til. Stemmen lød bekendt, men hun kunne ikke placere den. Ikke endnu. Ordne stoppede, det undrede hende. Blev hun skabt på ny? Nej. Det kunne ikke være det.
Langsomt kom lydene til hende. Hun kunne høre svage lyde fra... Flammer? Så kom lugtene. Der var helt bestemt et bål i nærheden, og der lugtede af død og rådne lig. Men der var også en mere behagelig lugt, nok nærmere en duft. Mason.
Med et kunne hun mærke hvor tung og kold hun var. Hun var helt klar oppe i hovedet lige nu, og hun ville åbne munden og kalde på Mason. Sætte sig op og ligge sine arme om ham. Men hun kunne ikke bevæge sig. Eller...
Langsomt kunne hun mærke at hendes krop vågnede. Hendes øjenlåg sitrede svagt, i en kort stund, inden de åbnede sig en smule. Hendes blik var sløret, og hun kunne kun skimte skikkelser ved hendes side. Hendes mund åbnedesig kun en lille bitte smule, da ét enkelt ord nåede ud over hendes læber.
"M... Mason"
Mere nåede hun ikke. Hun lukkede øjnene og sukkede lavt. Det gjorde ondt. Hele hendes krop snurrede ubehageligt imens blodet var igang med at varme hendes krop op, efter at have været død i tre dage. Men hun ville vågne. Hun ville se Mason igen. Mærke ham. Snakke med ham. Kysse ham.
Varmen steg op i hendes kinder og efterlod en svag rødlig farve da hun tænkte på det. Men hun kunne intet gøre, normalt ville hun gemme sit ansigt væk i sine hænder, men det kunne hun ikke endnu, hendes krop sov, og havde brug for tid til at vågne.

//Undskyld tiden... Har bare haft kreasvigt... Håber det er okay

**Mason** Ons Aug 22, 2012 4:18 am

//Vidunderligt min egen! Jeg skal dog på arbejde, så svaret ligger her i morgen Wink

Sponsoreret inhold

Come back to me, my love - Yvaine

Come back to me, my love - Yvaine

Sv: Come back to me, my love - Yvaine

Sv: Come back to me, my love - Yvaine

Sv: Come back to me, my love - Yvaine